To dødsfald kan muligvis kobles til den eksperimentelle Alzheimersbehandling lecanemab, men en mulig godkendelse af behandlingen kan endnu ikke udelukkes, mener overlæge Kristian Steen Frederiksen.

Patienterne var en 65-årig kvinde og en 80-årig mand, der begge modtog lecanemab i forlængelsesfasen af de kliniske studier af behandlingen. Det skriver blandt andet det amerikanske, digitale videnskabsbaserede medie Science. Patienterne har i begge tilfælde fået blodfortyndende medicin samtidig med lecanemab. 

Af den grund er det også uklart, om dødsfaldene kan kobles direkte og udelukkende til behandlingen med lecanemab. Dødsårsagerne kræver derfor mere granskning, fortæller overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, Kristian Steen Frederiksen. 

“Det er svært at drage nogle konklusioner med sikkerhed i forhold til, om de her tilfælde isoleret set kan forbindes med lecanemab. Det kræver fortsat overvågning og skal indgå i afvejningen af effekten og mulige bivirkninger af behandlingen,” siger Kristian Steen Frederiksen.

Blødningsrisiko er en kendt bivirkning

Det eksperimentelle præparat lecanemab er et antistof, der er udviklet til at reducere mængden af skadelig amyloid beta i hjernen. Én af de kendte bivirkninger til præparatet er netop blødningsrisici og hævelser i hjernen - såkaldt ARIA. Derfor kommer dødsfaldene heller ikke som en overraskelse for Kristian Steen Frederiksen.

“Jeg vil ikke være super overrasket, hvis det viser sig, at lecanemab har været en medvirkende faktor i de to dødsfald, fordi vi ved, at lægemidlet kan give anledning til mindre blødninger, og de har altid potentialet til at blive mere alvorlige. Når vi ser flere, der får behandlingen, vil de her tilfælde også forekomme. Men vi kan ikke på det foreliggende se, om der er en forbindelse mellem lecanemab og de dødelige blødninger, eller hvor hyppigt de vil forekomme med lecanemab – hvis overhovedet. Vi skal fortsætte med at overvåge og se, om der er en eventuel sammenhæng,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

Fortsat grund til forsigtig optimisme

Lecanemab har indtil videre vist lovende resultater i behandlingen af Alzheimers. I fase III-studiet Clarity AD, der inkluderede 1.795 patienter med tidlig Alzheimers, blev patienterne enten behandlet med lecanemab eller fik placebo. I lecanemab-gruppen faldt den kliniske forringelse med 27 procent efter 18 måneders behandling målt ud fra CDR-skalaen. 

I kølvandet på offentliggørelsen af studiets resultater, udtrykte Kristian Steen Frederiksen dengang forsigtig optimisme til Medicinske Tidsskrifter omkring lecanemab som et fremtidigt behandlingstilbud til patienter med Alzheimers.

Den optimisme har ikke ændret sig på baggrund af dødsfaldene. Tværtimod er der skruet en smule op for overlægens optimisme, efter flere resultater og data for nyligt blev fremlagt ved konferencen Clinical Trials on Alzheimer’s Disease i San Francisco. 

“Efter at have set et større datasæt på konferencen er min forsigtige optimisme styrket en lille smule. Vi akkumulerer data på behandlingerne hele tiden, og det gør, at vi får et bedre sammenligningsgrundlag. Data underbygger begrænsningen af yderligere symptomer og viser god effekt på underliggende sygdomsforandringer i hjernen. På konferencen blev der også præsenteret moduleringer af data, der viser en effekt af medicinen ud over den tid studiet løb i,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

Umiddelbar ingen grund til at udelukke godkendelse

Det er det svenske biotekselskab Bioarctic, der i samarbejde med de to medicinalkoncerner Eisai og Biogen står bag udviklingen af lægemidlet. Målet fra virksomhedernes side er at indsende en ansøgning om markedsgodkendelse i USA, Japan og Europa senest i begyndelsen af 2023. 

Om dødsfaldene kan have en effekt på godkendelse af lægemidlet, er ifølge Kristian Steen Frederiksen vanskeligt at svare på lige nu. På nuværende tidspunkt kan han ikke se, hvorfor lægemidlet skulle blive afvist alene på baggrund af de to dødsfald. En godkendelse kræver dog en grundig undersøgelse af data, som de europæiske lægemiddelmyndigheder i første omgang vil foretage, før der foreligger en tilstrækkelig vurdering af, om lægemidlet kan godkendes.

“For mig at se tyder resultaterne på, at der er en effekt af behandlingen, og at behandlingen er virksom. Jeg har ikke set noget, der sikkerhedsmæssigt gør, at man på forhånd kan sige, at det bør udelukke en godkendelse, men det kræver nøjere granskning af data,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

Hvis lægemidlet godkendes, vil det dog ifølge ham betyde, at man skal have et klarere billede af, hvilke patienter der bør tilbydes lægemidlet. 

 “Om fem år, hvis lægemidlet godkendes, vil vi bedre kunne se, hvordan lægemidlet virker, hvordan vi skal bruge det, og hvem der skal tilbydes lægemidlet. Det er ret sikkert, at alle med Alzheimers sygdom ikke skal tilbydes lecanemab, men måske nærmere en udvalgt gruppe, der er tidligt i deres sygdomsforløb. Initialt kan det også være en overvejelse, om patienter, der får blodfortyndende medicin, skal have lecanemab.” 

På nuværende tidspunkt er omkring 1.800 patienter i behandling med lecanemab. Cirka otte procent af patienterne får også blodfortyndende medicin.