Skip to main content
 

- først med nyheder om medicin

Læger må behandle med ikke-anbefalet medicin uden grønt lys fra regionen

Modsat mange lægers opfattelse, må de gerne behandle med lægemidler, der ikke er anbefalet af Medicinrådet, selv når regionens lægemiddelkomité ikke anbefaler individuel ibrugtagning. Det skriver Danske Regioner. I nogle regioner vil det dog have økonomiske konsekvenser.

Klinikere har gennem flere år udtrykt over for Medicinske Tidsskrifters medier, at de ikke oplever, at det 7. princip virker i praksis – og at de altså ikke har mulighed for at behandle med nye, medicinske behandlinger, som de vurderer potentielt kan redde eller forlænge deres patients liv – sådan som det 7. princip tilsiger.

I 2019 udtalte overlæge i onkologi, Jon Lykkegaard Andersen fra Herlev og Gentofte Hospital, at det 7. princip er en myte. Samme år opfordrede Kræftens Bekæmpelse Danske Regioner til at få styr på forholdene om det 7. princip.

Det 7. princip

Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små
patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse.

Kilde: Princippapir om prioritering for sygehuslægemidler, Sundheds- og Ældreministeriet, 31. marts 2016

 

I 2023 udtalte Peter de Nully Brown, overlæge på afdeling for blodsygdomme på Rigshospitalet, at de som klinikere er efterladt med indtrykket, at det 7. princip ikke virker i Region Hovedstaden, da de som klinikere får afslag på alle deres ansøgninger hos regionens lægemiddelkomité.

Tal fra perioden 2018 til 2022 viser, at Region Hovedstadens lægemiddelkomité har afvist omtrent hver anden ansøgning om individuel ibrugtagning af kræftbehandling, hvilket er flere end andre regioner.

Myndigheder: Læger skal kunne afvige

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har i et brev fra november 2023 understreget overfor Danske Regioner, at læger skal have mulighed for at afvige fra Medicinrådets anbefalinger – også når et lægemiddel aktuelt er under vurdering.

I et svarbrev fra december 2023 skriver Danske Regioners formænd:

”Før beslutningen (om at behandle med ikke-anbefalet medicin, red.) effektueres, bør sagen forelægges for et fagligt forum fx den regionale lægemiddelkomité, om man kan anbefale ibrugtagning. Det er herefter op til den behandlingsansvarlige læge at træffe endelig beslutning om behandling.”

Medicinske Tidsskrifter har spurgt Danske Regioner, om regionernes formænd mener, at selv om den ansøgte lægemiddelkomité ikke anbefaler ibrugtagning, må den behandlende læge alligevel vælge at behandle med lægemidlet.

Danske Regioner svarer, at regionerne som udgangspunkt forventer, at lægerne følger anbefalingen fra Medicinrådet og Lægemiddelkomitéen, da det giver Medicinrådet legitimitet, men også at en behandlende læge har mulighed for at vælge at behandle på trods af en ikke-anbefaling fra lægemiddelkomitéen (se det fulde svar i bunden af artiklen).

Dette må ses som en bombe for mange læger, som har udtalt, at de nærmest på forhånd har opgivet at behandle en patient med ikke-anbefalet medicin, som de ellers ud fra en lægefaglig vurdering mener ville få udbytte af det. Mange tror, at de skal have et ja fra regionens lægemiddelkomité, hvilket i nogle tilfælde har været umuligt at få. 

Træerne gror dog ikke op i himlen, for lægerne kan risikere at blive kaldt til 'samtale'. Til et andet spørgsmål skriver Danske Regioner nemlig om konsekvenserne ved ikke at følge komitéernes anbefalinger:

”Hvis en læge gentagne gange vælger ikke at følge anbefalingerne om individuel ibrugtagning, så vil det være naturligt at drøfte årsagen med den pågældende læge.” 

Behandling uden økonomisk sanktion

I Region Nordjylland og Syddanmark er udgifterne til hospitalsmedicin dækket af regionen, og der er ikke en aftale om, at det enkelte hospital eller den enkelte afdeling skal dække udgifterne, hvis en læge vælger at trodse en ikke-anbefaling fra regionens lægemiddelkomité.

Derudover kan det være svært for regionen at registrere, hvis det sker, da lægemidler ofte er anbefalet til en anden sygdom eller indikation end den, der ansøges om.

Region Syddanmark skriver:

”Vi har ikke kendskab til tilfælde, hvor en læge har behandlet med et lægemiddel efter lægemiddelrådet (som lægemiddelkomitéen hedder i Region Syddanmark, red.) ikke har anbefalet behandling. I praksis vil det ofte være svært for os at opdage, hvis det sker, fordi der typisk er tale om lægemidler, hvor sygehusene også har forbrug til andre patienter og forbruget til den enkelt patient dermed ikke kan aflæses i forbrugsstatistikker,” skriver Jørn Frydendall, specialkonsulent i Region Syddanmark.

Tal for perioden 2020 til 2022 viser, at Region Syddanmarks lægemiddelråd har modtaget 104 ansøgninger om individuel ibrugtagning af kræftmedicin, der er ikke var standardbehandling på tidspunktet. I 14 tilfælde har lægemiddelrådet ikke anbefalet behandlingen.

Medicinske Tidsskrifter forsøger at få klart svar vedrørende ordningen i Region Sjælland. De enkelte afdelinger bærer umiddelbart det økonomiske ansvar for “særligt dyre” og udvalgte lægemidler, hvis de ikke følger lægemiddelkomitéens anbefaling. Vi prøver at afklare, hvilke særligt dyre lægemidler der er tale om.

Økonomisk konsekvens i to regioner

I Region Hovedstaden er finansieringen af medicin fordelt anderledes end i andre regioner. Her bærer hospitalet 20 procent af udgifterne til medicinen.

Samtidig har de enkelte hospitaler forskellige ordninger. På Rigshospitalet specifikt vil den enkelte afdeling skulle bære en større del af hospitalets økonomiske byrde, hvis lægen og afdelingen vælger individuel ibrugtagning af et lægemiddel på trods af en ikke-anbefaling fra regionens lægemiddelkomité. Der er altså et økonomisk incitament hos afdelingsledelsen på Rigshospitalet til at følge lægemiddelkomitéens anbefaling.

Region Hovedstaden skriver til Medicinske Tidsskrifter:

”I Region Hovedstaden er praksis, at regionen betaler 80 pct. af merudgifter til medicin, mens hospitalet selv betaler 20 pct. På Rigshospitalet er det sådan, at afdelingen selv betaler 5 pct. af de 20 pct., mens hospitalet betaler de resterende 15 pct. Såfremt en afdeling på Rigshospitalet vælger at tilbyde et lægemiddel, som ikke er anbefalet af lægemiddelkomitéen, skal afdelingen selv betale de 20 pct. Center for Sundhed er ikke vidende om, hvorvidt de øvrige hospitaler i regionen pålægger en afdeling at betale en procentdel af de 20 pct., hvis afdelingen anvender et lægemiddel, som ikke er anbefalet af lægemiddelkomitéen.”

Region Hovedstadens Center for Sundhed har ikke kendskab til de andre hospitalers ordninger i regionen.

I Region Midtjylland får hospitalerne dækket deres medicinudgifter af regionen. Pengene kommer dog med en forudsætning om, at hospitalets afdelinger følger Medicinrådets anbefalinger, med mindre lægen har fået en anbefaling om individuel ibrugtagning fra regionens medicinudvalg, der er Region Midtjyllands svar på en lægemiddelkomité.

Hvis medicinudvalget ikke anbefaler individuel ibrugtagning til en konkret patient, og lægen alligevel vælger at begynde behandlingen, skal hospitalet betale fra eget budget.

Det kan dog være en udfordring at monitorere, hvis der er enkelte tilfælde, hvor medicin, der er godkendt til andre indikationer, bruges. 

Men Henrik Rugholm Svejgaard, chefkonsulent i Region Midtjylland, fortæller, at Region Midtjylland løbende foretager en screening af ibrugtagning af nye eller dyre lægemidler. For nogle sygdomsområder kan der være behov for en ”lidt mere håndholdt indsats” i forhold til at monitorere ibrugtagning til nye indikationer for lægemidler, der i forvejen anvendes til en anden sygdom

Det fulde svar fra Danske Regioner

Her er det fulde svar fra Danske Regioner om, hvor vidt læger har mulighed for at afvige komitéernes anbefalinger eller ej:

”Regionerne forventer, at lægerne i udgangspunktet følger anbefalingen om individuel ibrugtagning, når den foreligger fra Lægemiddelkomitéen. Medicinrådets legitimitet opretholdes netop, fordi regionerne og lægerne, som udgangspunkt følger Medicinrådets anbefalinger, og det vil derfor kun være, hvis der foreligger helt særlige tilfælde, at den behandlende læge alligevel kan vælge at bruge et lægemiddel, som Medicinrådet ikke har anbefalet, og som Lægemiddelkomitéen heller ikke har anbefalet. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor den behandlende læge efter en konkret vurdering kan vælge at bruge et lægemiddel.”

Danske Regioner bekræfter, at det er op til lægen at vurdere, hvornår der er tale om et "særligt tilfælde". 

Sundhedskultur

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, neurologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Christina Alfthan - patientrettigheder

    Tilknyttede journalister

    Natacha Houlind Petersen - allround
    Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
    Berit Andersen – psykiatri
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Hani Abu-Khalil - allround
    Anne Westh - allround
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Lisbet Møller Helweg
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether