Julie Werenberg Dreier

EAN: I tiden op til diagnosen og i de efterfølgende år klarer børn med epilepsi sig markant dårligere i de nationale test end deres jævnaldrende.

Det viser et nyt dansk registerstudie, som blev præsenteret søndag på EAN 2022. Børn med epilepsi scorede i gennemsnit seks point lavere i dansktesten og 7,7 point lavere i matematiktesten sammenlignet med jævnaldrende børn uden epilepsi. Det svarer til en forskel på 10,6 procent i dansktesten og 13,4 procent i matematiktesten.

”Jeg hæfter mig ved, at børnene klarer sig dårligere, også selvom de ikke fejler andet end epilepsi. Når vi dykker ned i data, kan vi imidlertid se, at der er grupper, som klarer sig rigtig dårligt og har store faglige problemer,” fortæller seniorforsker Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

”Det er især børn med epilepsi, som samtidig har andre underliggende neurologiske eller mentale handicap eller en identificeret årsag til epilepsien, som klarer sig dårligt. Vi kan også se, at børn i behandling med epilepsimedicin klarer sig dårligere end børn, som ikke er i behandling. Og endelig kan vi se, at børn med epilepsi som samtidig har en psykisk diagnose – for eksempel autisme eller ADHD – klarer sig dårligere end børn med epilepsi uden disse sygdomme.”

Resultaterne af undersøgelsen tyder også på, at børn, som lider af hyppige epileptiske anfald, klarer sig dårligere end børn med færre anfald. Forskerne har undersøgt antallet af indløste recepter på medicin mod akutte anfald, og de finder, at jo flere recepter, der er indløst, jo dårligere klarer børnene sig i de nationale test.

Præstationen forringes inden diagnosen

Fordelen ved at undersøge børnenes præstation i de nationale test er, at testene gentages flere gange i løbet af skoletiden. Det giver et billede af, hvordan børnene klarer sig over tid.

”Interessant nok viser det sig, at børnenes faglige præstation først for alvor forringes i året op til diagnosen. Derefter forringes den gradvist over de næste fem-seks år, hvorefter den stabiliserer sig på et permanent lavere niveau,” siger Julie Werenberg Dreier.

Der kan være mange grunde til, at børn med epilepsi klarer sig dårligere i skolen end deres raske jævnaldrende, forklarer seniorforskeren.

”En del af forklaringen kan være genetisk. Man kan forestille sig, at nogle af de gener, som er involveret i at barnet får epilepsi, også påvirker barnets kognitive evner. Det gælder måske især for børn, som også inden diagnosen klarer sig dårligere i skolen.”

Generne kan imidlertid ikke forklare, hvorfor en stor del af børnene først begynder at præstere dårligt i tiden op til og efter diagnosen.

”Man kan forestille sig, at fravær fra skolen i forbindelse med udredning og kontroller har en betydning, men andre studier har vist, at for eksempel børn med sukkersyge ikke præsterer dårligere i skolen på trods af, at de også går til udredning og kontrol. Det kunne tyde på, at de dårligere præstationer hos børn med epilepsi hænger sammen med, at epilepsi er en sygdom i hjernen, der i hvert fald hos nogle påvirker skoleevnerne,” siger Julie Werenberg Dreier.

En anden forklaring kan være, at børnene er bekymrede for at få et anfald, mens de er i skole, og at bekymringen påvirker koncentrationsevnen. Endelig finder forskerne som bekendt, at børn i behandling med epilepsimedicin klarer sig dårligere. Det kan hænge sammen med, at børnene har alvorligere epilepsi, men det er også velkendt, at epilepsimedicin kan have kognitive bivirkninger.

Behov for faglig støtte

Resultaterne viser ifølge Julie Werenberg Dreier, at der er behov for et øget fokus på børnenes faglige udfordringer.

”Vi håber, at resultaterne kan gøre både forældre og skolerne opmærksomme på, at der kan være behov for faglig støtte til børnene, så man kan sætte ind så tidligt som muligt i barnets skolegang. Især i perioden omkring diagnosen bør man være opmærksom på, om barnet sakker bagud,” siger hun.

Selvom epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme hos børn, rammer den kun mellem 0,5 og 1 procent.

”Der vil ofte kun være en lille håndfuld børn med epilepsi på de enkelte skoler, så der vil typisk ikke være nogen systematisk måde at håndtere dem på. Sygdommen kan også være ret usynlig hos især de børn, som ikke umiddelbart fejler andet end deres epilepsi, og som måske sjældent har anfald. Men hvis man på forhånd ved, at barnet kan få faglige udfordringer i forbindelse med diagnosen, kan man yde den nødvendige støtte,” siger Julie Werenberg Dreier.

Dårlig præstation i alle undergrupper

Undersøgelsen inkluderede 4.322 danske børn med epilepsi og 43.220 matchede kontroller, som blev født i perioden 1997-2009 og deltog i de nationale test i perioden 2010-2019. Gennemsnitsalderen for epilepsidebut var 6,9 år.

Der var en signifikant sammenhæng mellem epilepsi og dårligere præstationer i dansktesten (gennemsnitsscore 48,8 mod 56,4 i kontrolgruppen; justeret forskel = -6,0; 95 procent CI: -6,8 til -5,2) og i matematiktesten (gennemsnitsscore 47,7 mod 57,3 i kontrolgruppen; justeret forskel = -7,7; 95 procent CI: -8,6 til -6,8). Alle undergrupper klarede sig dårligere, inklusive de 3.015 børn, der blev betragtet som neurotypiske (dvs. uden eksisterende neurologiske eller mentale handicap eller en identificeret underliggende årsag til epilepsien), (justeret forskel = -6,0; 95 procent CI: -6,8 til -5,1).