Hjernesagen: Vi må have bindende kvalitetsstandarder for rehabilitering
Der bør udarbejdes bindende, kvalitetsstandarder for den kommunale rehabilitering, ligesom der skal etableres et system, der kontrollerer, at kravene faktisk opfyldes ude i kommunerne, mener patientforeningen Hjernesagen.
Baggrunden er, at der ingen krav stilles til kommunerne om gennem data at dokumentere rehabiliteringen af patienter med hjerneskade. Man har derfor kun sparsom viden om, hvordan kommunerne griber rehabiliteringen an.
De seneste ti-femten år er der sket en hastig udvikling, når det gælder den akutte behandling af apopleksipatienter – og på grund af den effektive og velfungerende behandling bliver patienterne sendt hurtigere hjem til rehabilitering i kommunerne end tidligere. Ansvaret for den ikke højtspecialiseret rehabilitering blev pålagt kommunerne ved kommunalreformen i 2007, og formålet var at skabe klarhed i opgavefordeling og rykke ansvaret for rehabilitering tættere på borgeren. Men faktum er, at man i dag kun ved ganske lidt om, hvad der foregår i kommunerne, fortæller direktør i Hjernesagen, neuropsykolog Birgitte Hysse Forchhammer.
”Vi ved kun om patienterne er i live eller ej. Der findes nemlig i kommunerne ingen ensartet indhentning af kvalitetsdata, som kan give os en ide om, hvordan niveauet er i den enkelte kommune, ligesom der er forskel på, hvad man er i stand til at levere på de enkelte apopleksi-afsnit og dermed også, hvilket udgangspunkt patienterne bliver sendt ud i kommunerne med. Det betyder, at der er varierende kvalitet i rehabiliteringen på både regionalt og nationalt plan.”
Kommuner følger ikke anbefalinger
Der er derfor brug for, mener man i Hjernesagen, et sæt bindende, nationale standarder for den kommunale hjerneskaderehabilitering.
”Sundhedsstyrelsen har de seneste ti år arbejdet med at afdække og samle evidens for effekt af hjerneskaderehabilitering. Lige nu venter vi på den seneste revision af forløbsprogrammet for mennesker med erhvervet hjerneskade. Der findes altså masser af viden på området og også rehabiliterings-strategier og -metoder, som viser en klar, dokumenteret effekt, når det handler om at øge funktionsniveau og livskvalitet for apopleksi-patienter, ligesom der i øvrigt ligger anbefalinger til, hvordan den kommunale indsats skal være. Men, som Rigsrevisionen i 2016 dokumenterede i sin skarpe kritik af området, følger mange kommuner dem bare ikke.”
Anbefalinger er ikke tilstrækkeligt
Hjernesagen foreslår helt konkret, at alle mennesker med hjerneskade tilbydes en ambulant opfølgning tre måneder efter de er udskrevet fra hospitalet. Dels for at sikre, at den ramte har modtaget nødvendig og relevant rehabilitering – og dels for at indsamle vigtige data, som kan bruges til kvalitetsudvikling. Den opfølgning tilbydes i dag alene de ca. 2.000 patienter, som årligt modtager akut medicinsk behandling i form af trombolyse eller trombektomi. Men i Hjernesagen anbefaler man altså, at tilbuddet skal gælde alle voksne med erhvervet hjerneskade. Men et sæt anbefalinger er ikke tilstrækkeligt, pointerer Birgitte Hysse Forchhammer:
”Der skal udarbejdes bindende, kvalitetsstandarder for den kommunale rehabilitering, ligesom der skal etableres et system, der kontrollerer, at kravene faktisk opfyldes ude i kommunerne.”
De fleste kommuner er for små
Hjernesagen mener i øvrigt, at den allermest specialiserede del af rehabiliteringen helt bør fjernes fra kommunerne og i stedet for varetages af regionerne eller staten.
”Langt de fleste af landets 98 kommuner – med kun få undtagelser - er for små til at opbygge tilstrækkelig erfaring til at varetage den højt specialiserede rehabilitering. Rehabiliteringen efter hjerneskade er som oftest kompleks og kræver typisk involvering af flere fagpersoner; fysioterapeuter, talepædagoger og neuropsykologer - og vil dermed også involvere flere lovgivninger end blot sundhedsloven. Kommunerne er som lovgivningen er i dag ikke forpligtet til at inddrage de forskellige fagpersoner og lovgivninger i rehabiliteringen og også dét betyder, at der er svingende regional og national kvalitet i rehabiliteringen. ”
