Verdens største genstudie for migræne viser for første gang de genetiske forskelle på migræne med og uden aura. 

Der er tale om det største genetiske studie af migræne nogensinde, hvor et internationalt forskerhold har fundet 86 nye områder af arvemassen, som kan kobles til migræne, hvilket er mere end en tredobling i forhold til de genområder, man allerede kendte til. Resultaterne er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Genetics og giver vigtig ny viden om selve de mekanismer, som fører til migræneanfald.

Resultaterne er et syvmileskridt for den biologiske viden om forskelle på migrænetyper, og det er godt for udviklingen af ny medicin, mener forsker Thomas Folkmann Hansen som er leder af Rigshospitalets forskningsgruppe for neurologisk genomisk forskning og lektor på Novo Nordic Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for det danske bidrag til studiet, som bygger på mange års genetisk forskning i migræne ved Dansk Hovedpine Center og i Det Danske Bloddonor Studie.

"Med dette studie kan vi nu genetisk kategorisere migræne på en måde, der giver rigtig god biologisk mening. Samtidig er det første gang, at vi kan sammenkoble særlige risikogener for migræne med de målrettede behandlinger, der virker mod migræneanfald. Det lover godt for udviklingen af ny medicin – og måske endda medicin, som kan modvirke andre migrænesymptomer end selve hovedpinesmerten, hvilket vi ikke har i dag," siger Thomas Folkmann Hansen.

På baggrund af studiet er det nu for første gang muligt at give en genetisk forklaring på, at migræne ikke bare er migræne, men at der er forskellige genetiske årsager til forskellige typer af sygdommen. 

Det er velkendt, at patienterne enten har migræne med eller uden aura, men først med dette studie kan forskerne pege på tre genområder, der er koblet specifikt til migræne med aura – og to genområder, der særligt forbundet med migræne uden aura. Samtidig bekræfter studiet betydningen af tre gener, som man for nyligt har udviklet målrettet migrænemedicin mod.

Ifølge Thomas Folkmann Hansen kan fundet på sigt vise sig at få stor betydning for blandt andre de mere end en halv million danskere, som lever med invaliderende migræneanfald. 

Han forklarer, at der ikke findes målrettet medicin mod migræne med aura, men at studiet giver nogle nødvendige genetiske targets, som kan hjælpe forskere til at målrette deres jagt på udviklingen af nye behandlinger.

Resultaterne er baseret på data fra flere end 870.000 forsøgspersoner, hvoraf 102.000 af deltagerne havde migræne. Studiet er gennemført i et internationalt konsortium for hovedpineforskere med forskningsgrupper fra Australien, Estland, Finland, Tyskland, Island, Holland, Norge, Sverige, England, USA og Denmark.

Fire biologiske kategorier

Forskerne baner med den nye viden vejen for en biologisk underinddeling af migræne i fire kategorier. De to første kategorier er migræne med eller uden aura. Den tredje kategori er også specifik for migræne, men er endnu ikke forbundet med særlige kliniske karakteristika hos patienterne. Den fjerde kategori er ikke specifik for migræne, men giver mennesker en form for følsomhed for migræne. De to sidste kategorier kan sandsynligvis forklare migrænesymptomer og en generel sårbarhed overfor hovedpine, fortæller Thomas Folkmann Hansen.

Ifølge de gængse teorier udspringer migræne enten af forstyrrede signaler i hjernen, eller af en fejlstyring af vores blodkar, og det passer godt med den genetiske profil af sygdommen, som forskerne nu har tegnet. 

For scanner man hjernen på patienter med aura under et anfald, vil man kunne finde sammenfaldende forstyrrelser af hjernebarken, hvilket altså stemmer overens med den første teori. Men for størstedelen af patienterne med migræne uden aura opleves anfaldene som en pulserende hovedpine samtidigt med almene migrænesymptomer, hvilket passer godt sammen med teorien om, at generne kan være med til at regulere sammentrækning af blodkarrene. Det er netop denne sammentrækning, de moderne migrænelægemidler er målrettet mod, forklarer Thomas Folkmann Hansen.