Messoud Ashina fortæller, at atogepant i sin egenskab af at være tabletbehandling og ikke injektion, har den fordel, at behandlingen vil kunne ordineres fra almen praksis.
Ny tabletbehandling mod migræne viser gode resultater
Patienter med svær migræne står i øjenblikket på venteliste i tre-fem år for at få behandling med de nye CGRP-midler, som gives som injektioner på hovedpineklinikkerne. Men indenfor et par år kan der komme en tabletbehandling, som kan ordineres af den praktiserende læge.
Langtids-resultater for det endnu ikke godkendte, forbyggende migræne-middel atogepant viser nbemnlig, at præparatet er både sikkert og veltolereret. Patienterne i et Open Label studie viste ingen tegn på øget leverpåvirkning. Midlet tilhører den nye klasse af CGRP-midler, men modsat de andre CGRP-midler er atogepant en tablet og ikke en injektion.
Som chefforsker på atogepant-studiet stod professor Messoud Ashina fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, for præsentationen af resultaterne ved en session på neurologikongressen AAN 2021.
Det internationale forskerhold bag studiet har evalueret den langsigtede tolerabilitet og sikkerhed ved CGRP-antagonist atogepant (60 mg en gang dagligt over 52 uger.) Atogepant har passeret fase III, men er endnu ikke godkendt til behandling af migrænepatienter i Europa, fortæller Messoud Ashina.
”Det er modsat andre migrænebehandlinger, som primært er injektioner, en tabletbehandling og erfaringen med første-generations tabletbehandlinger mod migræne er, at de kan påvirke patienternes levertal. Derfor var studiets primære endepunkt at undersøge langtidssikkerhed og -tolerabilitet med et særligt vågent øje på præparatets potentielle leverpåvirkning.”
I studiet indgik voksne med migræne med eller uden aura, som blev tilfældigt udvalgt til at få enten atogepant 60 mg én gang dagligt eller til anden oral medicin til forebyggelse af migræne. Studiets primære endepunkt var at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten ved langvarig atogepant-behandling.
Bivirkninger blev rapporteret af 67 procent af deltagerne behandlet med atogepant; 18 procent af deltagerne rapporterede bivirkninger, der blev betragtet som relateret til atogepant af forskerne. De hyppigst rapporterede bivirkninger (≥5 procent af deltagerne) var øvre luftvejsinfektion (10,3 procent), forstoppelse (7,2 procent), kvalme (6,3 procent) og urinvejsinfektion (5,2 procent) efter behandling med atogepant. Alvorlige bivirkninger blev rapporteret af 4,4 procent af deltagerne behandlet med atogepant. Disse omfattede en bred vifte af almindelige medicinske tilstande; ingen hændelse blev set hos mere end én deltager, og ingen hændelse blev anset for at være relateret til atogepant. To dødsfald blev rapporteret hos deltagere behandlet med atogepant; begge blev anset for ikke at være relateret til atogepant. På grund af bivirkninger stoppede 5,7 procenbehandling med atogepant.
Ifølge Messoud Ashina, så har langtidsdata for atogepant nu vist, at præparatet er både sikkert og veltolereret, ligesom der i øvrigt ikke kan påvises nogen særlig grad af leverpåvirkning.
”Der er ingen alarmerende signaler. Derfor kører vi nu et multicenter studie på atogepant i Europa, og min helt klare forventning er, at præparatet opnår godkendelse på den anden side af det studie – indenfor halvandet til to år, måske endda tidligere. ”
Messoud Ashina tilføjer, at atogepant i sin egenskab af at være tabletbehandling og ikke injektion, har den fordel, at behandlingen vil kunne ordineresaf den praktiserende læge.
