Sundhedsbusser og AI skal forhindre stroke hos sårbare borgere

Forskere tester nu brugen af sundhedsbusser og AI som redskab til at opspore sårbare borgere med risiko for stroke. Det er nemlig især de borgere, som ikke kommer rettidigt frem til lægen.

Derfor er det også nødvendigt at tænke kreativt i forhold til, hvordan man møder borgerne i deres hverdag, mener forskerne.

”Vi ved, at der er markant social ulighed i stroke. Personer med lav indkomst har næsten dobbelt så høj risiko for at blive ramt. Det er ofte mennesker, som ikke kommer til lægen i tide, men først møder sundhedsvæsenet, når de akut indlægges eller i værste fald slet ikke når frem,” siger ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet Louise Juhl. Sammen med andre forskere fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet, Hjernesagen og Netcompany er hun en del af et forskningsprojekt, som har til hensigt at nå netop de sårbare borgere langt tidligere, opspore hjerte-kar-sygdom og diabetes og i sidste ende forebygge, at borgerne får et stroke.

Projektet har flere spor. Ét handler om at anvende registerdata til præcist at kortlægge, hvor i landet danskere med størst risiko for stroke bor. Helt konkret har man i studiets første fase, som nu nærmer sig sin afslutning, udarbejdet et Danmarkskort, som kortlægger, hvor i landet og i hvilke kommuner det vil have størst effekt at sætte ind med forebyggelsesinitiativer.

”Det er resultater, som endnu ikke er publiceret, men jeg kan sige, at de overrasker os. Jeg kan røbe, at vi troede, at vi skulle til Udkantsdanmark og måske især til Lolland, men det viser sig, at vi nærmere skal skærpe indsatsen i udkanten af hovedstadsområdet.”

I forbindelse med sit arbejde for Hjernesagen har Louise Juhl tidligere været ude i landets Bilka-butikker, for at få de sårbare borgere i tale, måle blodtryk og tale med dem om hjerte- og hjerne-sundhed.

”Alle borgere skal købe ind – også de sårbare. Vi vil rigtig gerne ud i Netto-butikkerne også, da de ofte ligger tæt på boligkomplekser. Nogle borgere kommer måske ikke ud overhovedet medmindre, de skal ned og købe mad, øl eller cigaretter. Vores erfaring er, at de rent faktisk gerne vil deltage. De står faktisk i kø for at få målt deres blodtryk, men de ved ikke særligt meget om risici og symptomer på et stroke. For eksempel kan det være svært for nogle af dem at forstå sammenhængen mellem en blodprop i hjernen og et lamt ben.”

Let tilgængelig teknologi

Et væsentligt redskab til at nå borgerne er ved at anvende data science, kunstig intelligens og ny sundhedsteknologi. Derfor tester forskerne nu de nyeste teknologiske løsninger og udvikler en app, som samler data fra forskellige enheder. Ideen er enkel: Borgeren måler sit blodtryk derhjemme. Ved gentagne forhøjede værdier sendes målingerne automatisk til en sundhedsprofessionel, typisk en sygeplejerske, som vurderer, om der er behov for opfølgning.

”Udfordringen er i den sammenhæng, at teknologien både skal være pålidelig, enkel og økonomisk tilgængelig. Især for de borgere, der har sværest ved at navigere i sundhedssystemet. Men det afgørende er ikke, om en hjemmemåling er en anelse mere upræcis end en klassisk måling hos lægen. Det afgørende er, at teknologien kan identificere personer med forhøjet risiko og motivere dem til at ændre livsstil eller søge hjælp, så de kan starte i blodtrykssænkende behandling,” siger Louise Juhl, som tilføjer, at de i projektet er meget interesserede i særligt et armbånd til måling af borgernes værdier, som man så håber at kunne låne til borgerne i nogle dage.

Bus med sundhedspersonale

Forskerne håber også i en senere fase af projektet at få finansiering til en sundhedsbus, som kan parkere ude i de særligt udsatte områder, hvor indsatsen kan have størst effekt.

”Ideen er, at bussen skal holde foran sprogskoler, i boligkomplekser og ved Netto-butikker, så vi når borgerne, der hvor de er i deres hverdag. Vi ved, at mange af de nationale informationskampagner ikke rammer de sårbare borgere, så initiativet er et forsøg på at nå bredere ud og fange de borgere, som går rundt med udiagnosticeret diabetes, hjerteflimmer eller forhøjet blodtryk. I bussen skal der være en sygeplejerske, som kan tale med borgerne om forebyggelse og ikke mindst at få skubbet borgeren videre til lægen – og man kunne måske også forestille sig, at der en gang om måneden ville være en læge i bussen, så medicinen kunne ordineres med det samme og på stedet,” siger Louise Juhl, som også fortæller, at man i projektet er i dialog med kommunens forebyggelseskonsulenter, så man kan koble de eksisterende initiativer med projektet.

Forskerne har også et øje på, at der i mange af de udsatte områder er sproglige og digitale barrierer:

“Nogle borgere i udsatte områder forstår ikke dansk eller bruger sjældent digitale løsninger. Derfor vil vi bruge AI til automatisk oversættelse, så appen bliver flersproget. Det gør det lettere for dem at forstå resultaterne og er et konkret skridt mod mindre ulighed i sundhed – i takt med Sundhedsreformen,” siger Louise Juhl.

I projektet er man opmærksom på travlheden i almen praksis.

”Vi forsøger derfor også at tage screeningen så langt, som vi overhovedet kan, før patienten ’rammer’ lægens konsultation,” siger Louise Juhl.

Når ph.d.-projektet afsluttes i 2028, er ambitionen at have rejst alle de nødvendige midler til at videreudvikle prototypen til en digital løsning, der kan tages i brug i praksis. Løsningen skal koble blodtryksmåling, app og sundhedsfagligt personale i ét sammenhængende tilbud til borgeren – først målrettet udsatte områder i Danmark og siden, hvis effekten kan dokumenteres, udbredt til flere områder og til forebyggelse og håndtering af flere livsstilssygdomme.

Projektet gennemføres i samarbejde med Netcompany og Hjernesagen og er støttet af TrygFonden, Netcompany og Salling Fondene.