Åreforkalkning og følgerne heraf kan nemt forebygges, hvis man sætter ind på det rigtige tidspunkt. Et dansk-spansk samarbejde vil undersøge, om det er muligt at finde præcis dét tidspunkt i livet, hvor det bedst betaler sig. Men er billeddiagnostisk screening overhovedet realistisk og samfundsøkonomisk bæredygtigt?

Hvert tredje menneske i verden dør af hjerte-kar-sygdom – og åreforkalkning er den suverænt største underliggende faktor. Dertil kommer de mange mennesker, som lever med alvorlige helbredsfølger, handicap og stærkt nedsat livskvalitet som følge af et stroke eller en blodprop i hjertet.

Det dansk-spanske forskningssamarbejde – REACT – vil udvikle metoder til at opdage åreforkalkning langt tidligere i livet og særligt hos yngre mennesker. Målet, som forskerne har for øje, er at muliggøre tidlig forebyggelse og sekundært at undersøge, om det samfundsøkonomisk kan betale sig at indføre screening for aterosklerose.

Aktuelt bruger man blandt andet blodtryk, kolesteroltal, alder og livsstilsfaktorer til at vurdere, om en person er i risiko for at udvikle åreforkalkning. En central del af REACT-studiet er, at forskerne vil udvikle metoder til ’sort på hvidt’ at vise på scanninger, om der er udviklet åreforkalkning eller ej. I dag er behandlingen af åreforkalkning og følgesygdommene langt hen ad vejen den samme for alle, men forskerne forventer, at man i fremtiden vil kunne hjælpe langt flere med tidlig og individuelt tilrettelagt præcisionsbehandling.

Den ’tavse’ periode

Projektet udføres i et samarbejde mellem flere danske hospitaler og Centro Nacional de Investigaciones Cardiovasculares (CNIC), et spansk forskningscenter i Madrid, der er verdensførende inden for billeddiagnostik ved åreforkalkning. CNIC og Rigshospitalet har i mange år samarbejdet om metoder til diagnosticering og tidlig opsporing af hjerte-kar-sygdom. I alt 16.000 personer - 8.000 i hvert land - i alderen 20 til 70 år inviteres i projektet til at blive undersøgt med blandt andet omfattende scanninger af hals- og lyskekar og hjertets kranspulsårer samt genetiske analyser og blodprøver.

”Vi ved, at åreforkalkning kan udvikle sig allerede fra en tidlig alder og ofte er ’tavs,’ altså uden symptomer i mange år, indtil man pludselig rammes for eksempel af en blodprop i hjerte eller hjerne. Vi håber med projektet at kunne afklare, hvordan vi kan opdage åreforkalkning langt tidligere – og i en yngre alder, det vil sige i den ’tavse’ periode,” siger Henning Bundgaard, overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af projektet.

Han refererer anekdotisk til studier fra Vietnamkrigen, hvor man obducerede nogle af de unge, amerikanske soldater, som faldt i kamp, og her blev overrasket over at opdage, at de (45 til 50 procent) allerede som teenagere havde begyndende aterosklerose.

”Det positive, vi kan udlede af den viden er, at det betyder, at vi tidsmæssigt har et stort og vidt åbent vindue til at sætte ind for at forebygge svær åreforkalkning og de alvorlige konsekvenser tilstanden kan have på sigt. Det vil være fantastisk, hvis vi i vores forskning kunne blive i stand til at finde ’The Sweet Spot’– dét præcise tidspunkt i livet, hvor forebyggelse virker langsigtet,” siger Henning Bundgaard og fortsætter:

”Vi ved nemlig allerede, at en lille, positiv ændring eller intervention kan have meget stor effekt på den lange bane. Kolesterolmængdens påvirkning af årerne gennem et helt liv er en af de mest afgørende faktorer, som i sidste ende kan give et negativt udslag i form af en blodprop eller et stroke,” siger Henning Bundgaard.

Forebyggelse af sygdom er målet 

REACT-projektet skal i første omgang gøre forskerne klogere på, hvor hyppigt åreforkalkning forekommer forskellige steder i kroppen, og hvilke metoder der er bedst til at opdage åreforkalkning – eller risikoen for det – i en tidlig alder og i tidlige stadier, hvor der fortsat er tid til at sætte ind forebyggende. Forebyggelsen kan både være medicinsk behandling og rådgivning om at ændre livsstil, afhængigt af den enkeltes sygdomsbillede og risikofaktorer.

En politisk beslutning

Studiet taler, mener Henning Bundgaard, ind i det paradigmeskifte, der sker i disse år, hvor lægevidenskaben går fra at beskæftige sig primært med behandling af sygdomme til nu at opspore og forebygge i de tidlige stadier, allerede før sygdom udvikler sig i en alvorlig eller måske endda en dødelig retning. Men har vi som samfund ressourcerne til at screene i stor skala? Og vil det potentielt ikke stigmatisere en masse mennesker, som ikke fejler noget? For Henning Bundgaard er det mere et spørgsmål om, om vi har råd til at lade være:

”Vi vil, når projektet er bragt til ende, kunne levere nogle tal, som kan benyttes i den politiske beslutning om, hvorvidt det betaler sig at screene for aterosklerose. I sidste ende bliver det nemlig en politisk beslutning, ligesom det har været en politisk beslutning, at vi eksempelvis screener for colon-cancer, kvinder for brystkræft og forsøgsvis for lungekræft. Men jeg tror på, at screeningen for åreforkalkning vil være givet godt ud, idet det vil spare mange udgifter til behandling og rehabilitering og tab af arbejdsevne efter eksempelvis stroke, blodprop i hjertet og amputationer. Dertil kommer, hvilket er mindst lige så vigtigt, at det vil spare mange mennesker for tab af livskvalitet på grund af handicap og psykiske følgevirkninger af eksempelvis stroke.”

Henning Bundgaard tilføjer, at omkring 20.000 mennesker i Danmark bliver indlagt om året på grund af mistanke om stroke og 20.000 andre på grund af mistanke om blodprop i hjertet. I de to store grupper er der mange dødsfald i begyndelsen, andre får livslange mén. Heldigvis er der også mange, der slipper uden følger og hos andre afkræftes diagnosen. Men blandt de ramte, som forlader hospitalerne, er der betydelig risiko for at få nye komplikationer til deres åreforkalkning.

”Aterosklerose hæmmer blodtilførslen til vitale organer i kroppen – hjerne, hjerte, nyre og blodårerne i benene. Det koster mange penge at behandle, når det først har udviklet sig til at være en alvorlig tilstand. Og dertil kommer paradokset i, at noget, der er nemt kan forebygges, truer os i en grad, som det gør.”

Statiner gør en forskel

Men kunne man ikke lige med lige så stor effekt og billigere for samfundet sætte alle 50-årige i statinbehandling fremfor at screene? Henning Bundgaard medgiver med visse forbehold, at det kunne være en farbar vej.

”Det er påvist, at statiner gør en kæmpe positiv forskel i forebyggelsen af forhøjet kolesteroltal og den deraf følgende åreforkalkning. Men spørgsmålet er, om vi ved at vælge den model ikke vil stigmatisere mange flere – og en del også unødvendigt. Dertil kommer, at vi kan være i tvivl om, hvorvidt det er de rigtige, vi får fat i. Samtidig skal vi huske, at forebyggelse mod åreforkalkning også handler om en række andre risikofaktorer – ikke mindst livsstilsfaktorer”

Henning Bundgaard sætter perspektiv på og skuer ind i fremtiden:

”Der er medicinske præparater på vej, som på sigt vil kunne konkurrere med statiner. Præparater, som man måske blot skal tage én gang om ugen, én gang om måneden, én gang om året – eller ultimativt set endda en genmanipulerende behandling, som man kan give én gang i livet i en ung alder og derefter aldrig mere skulle bekymre sig om sit kolesteroltal.”

Afhængigt af projektets resultater vil det næste trin, studiets fase 2, være at udvide samarbejdet og undersøge, om behandling af tidligt påvist åreforkalkning er effektiv, og om man globalt set kan forhindre nogle af de mange dødsfald, som åreforkalkning forårsager. Denne del af projektet er planlagt til at vare 5,5 år. 

Novo Nordisk Fonden har netop bevilget 174 millioner kroner til de første 2,5 år af projektet – REACT – ud af projektets samlede planlagte varighed på otte år.