Ozempic afprøves til stroke-patienter i den akutte fase

Claus Z. Simonsen

Måske GLP1-RA’er som Ozempic (semaglutid) kan blive den neuroprotektive medicin, som vi har ventet længe på, siger professor Claus Z. Simonsen.

På Aarhus Universitetshospital har man i de seneste måneder afprøvet semaglutid til behandling af patienter, der kommer ind på hospitalet med en blodprop i hjernen. Det sker som led i et nyt forskningsprojekt, som seks danske neurologiske afdelinger skal deltage i over de næste to år.

”Det er efterhånden velunderbygget, at semaglutid kan reducere risikoen for at få stroke, hvis man har kardiovaskulære risikofaktorer som for eksempel type 2-diabetes og tidligere stroke. Så der er ingen tvivl om, at semaglutid har en god forebyggende effekt på stroke, og nu prøver vi at se, om det også har en gavnlig effekt i den akutte fase,” siger Claus Z. Simonsen, som er overlæge og professor på Neurologi på Aarhus Universitetshospital. Han er en del af forskergruppen bag det nye projekt.

Indsprøjtning skal gives tidligt

Aarhus Universitetshospital er foreløbig det eneste af de seks studie-sites, der er begyndt at inkludere patienter. Det foregår som et ekstra led i den standardbehandling for stroke, som hospitalets patienter normalt modtager:

Når en potentiel stroke-patient ankommer med ambulancen, skal man først gennem funktionelle tests og MR/CT-skanning have afklaret, om patienten ren faktisk har et stroke. Hvis det er tilfældet, bliver patienten randomiseret til enten en indsprøjtning med 0,5 mg semaglutid eller ingen behandling. Patienterne på semaglutid skal herefter have en indsprøjtning en gang om ugen i de næste tre uger. Begge grupper af patienter vil blive fulgt i et år efter blodproppen gennem blodprøver, skanninger og opfølgende samtaler for at vurdere deres funktionsniveau.

Effektivt i dyrestudier

Endnu har de århusianske forskere svært ved præcist at forudsige, hvad der sker i hjernen på patienter, der få semaglutid i den akutte fase. Men fra dyreforsøg ved man, at de skadelige inflammatoriske stoffer, der bliver dannet efter et stroke, bliver dannet i mindre grad, hvis dyrene får semaglutid. Lægemidlet ser også ud til at have en karudvidende effekt, så man kan få udvidet blodforsyningen til de berørte områder i hjernen.

Blandt andet har kinesiske forskere vist i en rottemodel for stroke, at semaglutid kan beskytte hjernen ved at reducere tab af væv, mindske inflammation og normalisere dannelsen af nye hjerneceller. Men det er endnu ikke afprøvet, om disse mekanismer kan overføres til patienter med stroke, og det er her, at det danske forskningsprojekt kommer til at spille en vigtig rolle.

”Vi håber på, at studiet vil vise en positiv effekt på patienternes funktionsniveau efter tre måneder, hvis de har fået semaglutid – og desuden vil vi i Aarhus også måle effekten på biomarkører og ved hjælp af skanninger. Det kan det være starten på en større undersøgelse, hvor vi også gerne vil have en placebo-gruppe med. Det har vi ikke i det nuværende studie, fordi det er vanskeligt at lave placebo-indsprøjtninger,” siger Claus Z. Simonsen.

”Man har i mange år prøvet at finde stoffer, der kunne være neuroprotektive i den akutte fase af et stroke-forløb. Hvis semaglutid viser sig at være sådan et stof, vil det være første gang i verden, at man har fundet det.”

Resultater forventes i 2026

I alt skal 380 patienter inkluderes i studiet – halvdelen randomiseres til interventionsgruppen og den anden halvdel til kontrolgruppen. Patienterne må ikke have diabetes, da man ellers risikerer at komme i konflikt med gældende retningslinjer, der anbefaler, at personer med diabetes efter et stroke skal sættes i behandling med en GLP1-RA. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden med 8,3 millioner kroner, og resultaterne forventes at kunne offentliggøres i juni 2026.