Webinar: 15 år med NOAK: One size doesn’t fit all
Det er nu 15 år siden, at NOAK-præparaterne ramte det danske marked, og behandlingsvejledningen for præparaternes anvendelse er netop opdateret. Derfor har Medicinske Tidsskrifter på et webinar bedt tre specialister give en faglig gennemgang af eksisterende viden om og praktisk håndtering af klinisk brug af NOAK.
Den 20. november var Medicinske Tidsskrifter arrangør af og vært ved et webinar. Omdrejningspunktet var brug af NOAK-præparater, som i dag er førstevalg til næsten alle patienter med indikation for oral antikoagulationsbehandling.
For 15 år siden blev NOAK-præparaterne introduceret på det danske marked. Første godkendte indikation var forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE: Dyb venetrombose og lungeemboli) til patienter efter hofte- og knæ-alloplastik. I dag er indikationerne for NOAK-præparaterne langt mere omfattende med forebyggelse af apopleksi ved atrieflimren og behandling af VTE som de vigtigste årsager til anvendelsen.
Med Erik Lerkevang Grove, overlæge i kardiologi ved Aarhus Universitetshospital, som mødeleder, gav tre af landets førende specialister i AK-behandling deres bud på, hvilke patienter, der kvalificerer sig til AK-behandling med NOAK og i hvilke doser.
”Vi bliver ikke arbejdsløse”
Dorthe Svenstrup overlæge ved Hjerteklinikken på Regionshospitalet Viborg og Skive, gav indledningsvis sit bud på håndtering af AK-behandling til patienter med atrieflimren.
”Vi bliver ikke arbejdsløse,” sagde Dorthe Svenstrup og understregede det udsagn med, at atrieflimren er en diagnose i stærk stigning.
”Det er den allerhyppigste hjerte-rytme-forstyrrelse hos voksne. 80.000 mænd lever med atrieflimren og 60.000 kvinder – og sygdommen er i stærk stigning blandt andet på grund af en stigende forekomst af risikofaktorer og på grund af, at vi bliver ældre. Livstidsrisikoen for atrieflimren er således i dag 37 procent.”
Allervigtigst er det at undgå apopleksi hos patienter med atrieflimren, så vi på sigt kan gøre neurologerne arbejdsløse,” pointerede Dorthe Svenstrup. Derfor bør man ved alle diagnosticerede atrieflimren-patienter sikre sig, at de er i behandling og med rette dosis, ligesom man anbefaler at korrigere alle modificerbare risikofaktorer for blødning herunder eksempelvis sikre et velreguleret blodtryk.
NOAK-præparater vil være førstevalg i langt de fleste tilfælde med få undtagelser som eksempelvis svært nedsat nyrefunktion, og talrige studier understøtter, at NOAK-præparaterne er det bedste valg både i forhold til effekt (risiko for stroke og perifer emboli) og blødning.
”Nogle skal på nedsat dosis, og vi skal forsøge at individualisere behandlingen i forhold til den enkelte patient, for ’one size doesn’t fit all,’ ligesom det i øvrigt er vigtigt med en struktureret opfølgning af patienten, ” understregede Dorthe Svenstrup.
Provokeret eller spontan
Jørn Dalsgaard Nielsen, pensioneret overlæge, Videncenter for Antikoagulant Behandling, Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler, talte i sit indlæg om håndtering af dyb venetrombose, lungeemboli og atypiske venøse tromboser.
”Det, man først og fremmest gerne vil vide, er, om en venetrombose er provokeret af eksempelvis kirurgi, eller om det er en spontan opstået venetrombose, som kan være med eller uden disponerende risikofaktorer.”
Når det kommer til behandling, så pointerede Jørn Dalsgaard Nielsen, at de svære og livstruende venetromboser kræver både trombolyse og AK-behandling, og at behandling i tiltagende grad går i retning af at være kateterdirigeret, hvor man eksempelvis med et ekstraktionskateter suger trombosen ud via kateteret. Derved undgår man den indledende trombolysebehandling og kan gå direkte til AK-behandling.
Adskillige studier har sammenlignet behandling med NOAK-præparater med VKA-behandling, og her var NOAK-præparaterne i mange tilfælde forbundet med signifikant færre blødninger, pointerede Jørn Dalsgaard Nielsen.
”De fleste patienter skal have NOAK-behandling i tre til seks måneder, men der er også patienter, som skal have behandlingen længere tid eller endda livslangt. Eksempelvis ved vi, at risikoen for recidiv inden for 10 år ved en spontan trombose er omkring 30 procent for kvinder og knap 40 procent for mænd,” tilføjede Jørn Dalsgaard Nielsen.
De fleste har atrieflimren
Hanne Christensen, professor og overlæge ved Neurologisk afdeling Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler var webinarets sidste taler. Emnet var praktisk håndtering af AK-behandling til cerebrovaskulære sygdomme
”Langt de fleste af de neurologiske patienter, som kandiderer til behandling med NOAK-præparater, er personer med atrieflimren (95 procent),” fortalte Hanne Christensen, og tilføjede:
”Vi ved, at de patienter, som vi har på neurologisk afdeling, hvor atrieflimren er den udløsende faktor for et stroke, har høj risiko for recidiv, ligesom vi ved, at atrieflimren uden AK-behandling ofte er relateret til svær apopleksi.”
Webinaret var sponsoreret af BMS og Pfizer.
