Fald i blodtryk ved EVT for blodprop i hjernen kan forringe resultatet

AAN: Markante iatrogene blodtryksfald kan udgøre et potentielt mål for terapeutisk intervention hos patienter med stor blodprop i hjernen, som er kandidater til endovaskulær terapi (EVT), konkluderer amerikanske forskere.

De har undersøgt forekomsten af blodtryksfald forud for EVT og sammenholdt resultatet med patienternes fuktionsniveau efter sygdomsforløbet.

For udvalgte patienter med store blodpropper i hjernen (LVO-stroke) har endovaskulær terapi (EVT-behandlinger) været et standardtilbud i Danmark siden februar 2018. Blodtryksfald under EVT-behandling har været associeret med pregression af trombe og dårligere outcome for patienter med et LVO-stroke, men blodtryksfald (BP) i den hyperakutte fase forud for EVT-behandling har hidtil ikke været undersøgt tilstrækkeligt fortalte neurolog Krithika Umesh Peshwe fra Department of Neurology, Morgantown, USA, lørdag, da hun præsenterede sit og kollegaers nye studie ved AAN 2021. Ifølge studiet kan et fald i blodtrykket før reperfusion hos patienter med storkars-okklusion i hjernen øge risikoen for, at blodproppen progredierer og medføre, at patienten kommer ud af sygdomsforløbet med dårligere funktionsevne, og derfor kan der være grund til behandling af markante blodtryksfald i den helt akutte fase, konkluderer forskerne. 

I studiet har de anvendt højfrekvent blodtryksmåling og hæmodynamisk overvågning til at undersøge timingen af blodtryksreduktioner gennem hele den hyperakutte fase for derefter at evaluere forholdet mellem blodtryksreduktioner og progression samt funktionelt outcome for LVO-patienterne.

I alt indgår 45 patienter med LVO, der har gennemgået EVT-behandling i undersøgelsen, og alle er undergået kontinuerlig BP-overvågning (alder 72 ± 17; 58 procent kvinder; NIHSS 13 ± 6).

Højfrekvent BP blev registreret ved hjælp af ikke-invasiv fingerplethysmografi. Patienterne gennemgik initial CT-perfusion samt MR efter 24 timer for at beregne vækst af infarkt. Eksponeringsvariabler blev defineret som: forskel mellem optagelses-MAP og laveste MAP (ΔMAP), MAP-fald> 20 procent, MAP,

Funktionelt resultat blev målt med modificeret Rankin Scale (mRS) efter 90 dage. Associeringer mellem BP-reduktioner og outcomes blev undersøgt ved hjælp af lineære regression- og logistiske regressionsmodeller.

Aggregerede, serielle data over tid afslørede markant BP-reduktion omkring tidspunktet for billeddannelse fra det øjeblik, hvor patienter kom sig og desuden fastholdt et vedvarende fald i BP efter lyskepunktur uden at vende tilbage til baseline. Lineære regressionsanalyser afslørede 13 ml infarktvækst for hver 10 mmHg reduktion i ΔMAP (p = 0,054). Patienterne blev opdelt i to grupper baseret på median ΔMAP = 29. Patienter med ΔMAP ≤29 havde bedre funktionelt resultat efter 90 dage (34,78% vs. 9,09%, p = 0,038)M