Behandling med lecanemab bremser forværringen af tidlig Alzheimers sygdom. Det eksperimentelle præparat lecanemab, der er et antistof udviklet til at reducere mængden af ​​skadelig amyloid beta i hjernen, har vist lovende resultater i fase III studiet Clarity AD.

Undersøgelsen inkluderede 1795 patienter med tidlig Alzheimers, som enten blev behandlet med lecanemab eller fik placebo. 

I lecanemab-gruppen faldt den kliniske forringelse med 27 procent efter 18 måneders behandling målt ud fra CDR-skalaen. 

Forsigtig dansk optimisme

Studiet vækker forsigtig optimisme hos overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, Kristian Steen Frederiksen.

“Det er lovende resultater, i og med, at ​der var en positiv effekt på de mål ​i studiet, som handler om patienternes symptomer såsom svækket hukommelse og nedsatte dagligdagsfunktioner. Der er også rapporteret  ​positive effekter på biomarkører og ​hjernescanninger, ​som indikerer, at behandlingen ser ud til at have en positiv effekt på biologien ​ved Alzheimers sygdom,” siger Kristian Steen Frederiksen.

Kristian Steen Frederiksen

Foreløbigt er resultaterne præsenteret i en pressemeddelelse fra det svenske biotekselskab Bioarctic, der i samarbejde med medicinalkoncernerne EISAI og Biogen står bag udviklingen af lægemidlet. Flere data vil blive præsenteret på kongressen Clinical Trials on Alzheimer’s Disease i San Francisco i slutningen af november. Herefter bliver resultaterne offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. 

Kristian Steen Frederiksen tager derfor også forbehold for, at han kun har set foreløbige resultater og er forsigtig med at udtale sig om, hvad behandlingen vil komme til at betyde for danske patienter med Alzheimers og deres pårørende. 

“Selvom det er positive resultater på tværs af målene, ser det ikke ud til, at effekten er kæmpestor. Formentlig bliver man ikke helbredt, og behandlingen vil ikke nødvendigvis stoppe sygdommen, men den kan være med til at forsinke sygdommens udvikling,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

Afledte effekter

Målet fra virksomhedernes side er at indsende en ansøgning om markedsgodkendelse i USA, Japan og Europa senest i begyndelsen af 2023. Hvis lægemidlet bliver godkendt af de relevante myndigheder, bliver det i første omgang interessant at se, hvem det godkendes og tilbydes til, lyder det fra Kristian Steen Frederiksen. 

“Formentlig vil det blive tilbudt til patienter, der er meget tidlig i deres sygdomsforløb, og forhåbentlig vil det få en indflydelse på deres forløb og bremse udviklingen af sygdommen. Det kan få nogle afledte effekter, da vi ved, at mange patienter først bliver diagnosticeret i et senere stadie. Så vi skal forberede os på et scenarie, hvor vi tidligere skal finde disse patienter,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

Fokus på bivirkninger

Studiet har imidlertid også vist bivirkninger i form af lokale blødninger og hævelser i hjernen - såkaldt ARIA. Dette er forventeligt ved ​denne form for antiamyloid behandlinger, og typisk opdager man det kun ved MR-scanninger ​af hjernen. Men der er også  patienter, der ​kan få symptomer såsom synsforstyrrelser og hovedpine, og derfor er det vigtigt, at der bliver holdt øje med bivirkningerne, lyder det fra Kristian Steen Frederiksen 

“Vi ved ikke så meget om hyppigheden af bivirkningerne ved lecanemab endnu. Hvis vi kommer til det stadie, hvor medicinen bliver mere udbredt og til en større patientgruppe, skal vi ​derfor også holde øje med, hvor alvorlige bivirkningerne er,” lyder det fra Kristian Steen Frederiksen.