Politiker: Egenbetaling på migrænebehandling i det private er en barriere
Karin Friis Bach
Der bør ikke være forskel på de økonomiske omkostninger for patienterne ved at modtage migrænebehandling i det offentlige frem for i det private, lyder det fra regionale politikere.
Der er politisk enighed og årvågenhed at spore efter migrænetopmødet på Børsen i København i slutningen af september. Regionale politikere anerkender, hvor alvorlig migræne kan være for patienternes livskvalitet, og er enige om, at egenbetaling på migrænebehandling i det offentlige spænder ben for ligheden i sundhed.
En af de politikere, der deltog på topmødet, var Karin Friis Bach. Hun er regionsrådsmedlem for Radikale Venstre i Region Hovedstaden og formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.
“Det var meget tydeligt, at det er meget invaliderende at have migræne, og hvor meget det betyder, at man kan få god hjælp hurtigt,” siger Karin Friis Bach.
I forbindelse med topmødet er hun blevet særlig opmærksom på den økonomiske forskel, der er ved behandling i det private frem for i det offentlige - særligt med tanke på patienternes egenbetaling af migrænemedicin i det private.
“Hvis vi gerne vil bruge de privatpraktiserende neurologer til at sikre hjælp til udredning og behandling, så har vi et problem, i og med, at patienterne selv kommer til at betale for medicinen. Det er uhensigtsmæssigt og skaber en mærkelig forskel blandt patienterne. I virkeligheden ville det være en fordel at kunne bruge det private noget mere og mere frit, men det skal ikke gå økonomisk ud over patienterne,” siger Karin Friis Bach.
På topmødet fortalte patienter også om, at de blandt andet tager til Sverige for at modtage behandling, hvor de har mulighed for hyppigere behandling. Hvorvidt intervallet mellem visse typer migrænebehandling bør sænkes, er en lægefaglig vurdering, påpeger Karin Friis Bach.
Men hun kalder det for en falliterklæring, når danske patienter rejser til Sverige blandt andet på grund af lange ventelister. Det er ifølge Karin Friis Bach endnu en årsag til at arbejde politisk med nogle af de barrierer, der er for behandlingen i Danmark, herunder den private egenbetaling.
Det skal ikke være et lotteri
Det konservative regionsrådsmedlem og formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner, Christoffer Buster Reinhardt, deltog også på topmødet.
“Jeg tager med mig fra topmødet, hvor livsødelæggende migræne er. Det er jo ikke bare en gang imellem, man kan blive lagt ned af migrænen. Det er mere reglen end undtagelsen,” siger Christoffer Buster Reinhardt.
Den økonomiske hage ved at få behandling i det private frem for det offentlige gjorde ligeledes et stort indtryk på den konservative politiker.
“Det gjorde stort indtryk på mig, hvor tilfældigt vores sundhedsvæsen er. Hvis du går ind ad den ene dør ind til det offentlige, er det hele finansieret. Men går du ind ad den anden dør ind til det private, er der en kæmpe egenbetaling. Det er et problem,” siger Christoffer Buster Reinhardt.
Ligesom Karin Friis Bach påpeger han, at det er en lægefaglig beslutning, hvordan behandlingen af migræne skal være, men at nogle af dogmerne for behandling godt kan få et politisk modspil.
“Som politikere skal vi kende vores besøgstid og ikke agere fagfolk, men man kan godt udfordre nogle af de barrierer, der kan være for behandlingerne. For eksempel at man tidligere ikke har kunnet udlevere nogle typer af medicin i speciallægepraksis,” siger Christoffer Buster Reinhardt.
Han ønsker at lægge pres på muligheden for udlevering af mere medicin i speciallægepraksis på den anden side af folketingsvalget.
“Hvis vi vil bruge privatlægerne mere, og det vil jeg gerne, så skal vi fjerne den her type barriere. Jeg siger ikke, at det gælder for alt medicin, men det skal ikke være et lotteri, hvilken dør man går ind ad i sundhedsvæsenet,” siger Christoffer Buster Reinhardt.
