En tværfaglig gruppe under Nationalt Videnscenter for Hovedpine har udarbejdet et sæt kliniske retningslinjer for brugen af ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine.

Målet er, at opkvalificere sundhedspersonale og skabe lige muligheder for patienter i hele landet.

Mange mennesker med hovedpine bruger ikke-medicinsk behandling. Det kan være som supplement til medicinsk behandling eller som et alternativ i tilfælde af bivirkninger eller ringe effekt af medicinsk behandling. Det kan også være ud fra et ønske om at minimere brugen af medicin, men der har hidtil ikke været nogle kliniske retningslinjer for, hvad der virker bedst på de forskellige former for hovedpine, og patienter er derfor også blevet rådgivet forskelligt afhængigt af den enkelte neurologs viden indenfor feltet. Nu er der imidlertid mulighed for at ensarte rådgivningen med udgangspunkt i de nye kliniske retningslinjer. En tværfaglig ekspertgruppe har netop publiceret Nye nationale kliniske retningslinjer for ikke-medicinsk behandling af hovedpine.

Jakob Møller Hansen er privat praktiserende neurolog, rådgiver i Videnscenter for Hovedpine og har været leder af den tværfaglige ekspertgruppe, som har udarbejdet retningslinjerne. Han fortæller, at ekspertgruppen har været igennem al tilgængelig viden på området:

”Vi har foretaget en systematisk og kritisk litteratur-gennemgang. Den samlede vurdering for alle behandlingsområder viser, at evidensen er svag. Men svag evidens er ikke ensbetydende med manglende effekt, men snarere et udtryk for, at mængden af forskning inden for området er begrænset.”

Selvom anbefalingerne er udarbejdet på en mindre omfangsrigt antal studier end eksempelvis den, som foreligger for lægemidler, så giver retningslinjen sundhedspersonale et bedre afsæt for at rådgive patienter omkring ikke-medicinsk behandling, end de har haft tidligere. De kan med retningslinjerne tage udgangspunkt i konkret evidens, pointerer Jakob Møller Hansen – som også tilføjer, at retningslinjerne ikke er for alle patienter med hovedpine.

”Vi har taget udgangspunkt i de to mest udbredte former for hovedpine – nemlig migræne og spændingshovedpine, og vi håber, at så mange patienter som muligt kan få gavn af den viden, som nu foreligger i de nationale kliniske retningslinjer.”

Fakta om de kliniske retningslinjer for ikke-medicinsk behandling af hovedpine

Retningslinjen er udarbejdet på en bevilling fra Sundhedsstyrelsen og er foretaget i samarbejde med relevante faglige selskaber, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening for at sikre faglighed og relevans. Patientforeningerne på området har været inddraget i processen, og der er indsamlet viden om patienterfaringer via et spørgeskema.

Udarbejdelsen af nationale kliniske retningslinjer følger en særlig udviklet model for tidsplan, metode og proces. Retningslinjer er baseret på en systematisk litteratursøgning, hvorefter den udvalgte litteratur evidensvurderes. 

Sundhedsstyrelsen bruger GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation), der er et internationalt brugt systematisk og transparent system, til at vurdere kvaliteten af evidens og til at give anbefalinger

I de nationale, kliniske retningslinjen for ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine indgår fem behandlingsområder:

• Manuelle ledmobiliserende teknikker
• Superviseret fysisk aktivitet
• Psykologisk behandling
• Akupunktur
• Patientuddannelse (kurser og foredrag om hovedpine)