AAN: Børn af mødre, der tager antiepileptisk medicin, og børn af raske mødre viser samme neuropsykologiske resultater, viser foreløbige resultater fra et MONEAD-studiet.

Kvinder med epilepsi kan trygt amme deres barn, selv om de tager antiepileptisk medicin. Det var budskabet ved en plenary session mandag ved AAN 2022. Her blev helt nye, upublicerede resultater fra det prospektive observationsstudie MONEAD præsenteret af førsteforfatter professor Kimford Meador, der er klinisk direktør ved Stanford Comprehensive Epilepsy Center. 

“Vi fandt ingen forskel i verbal index score overhovedet mellem børn af raske kvinder og børn af kvinder behandlet for epilepsi. Faktisk var scoren næsten helt den samme på henholdsvis 102 og 103, hvilket er gode nyheder for kvinder med epilepsi,” sagde han.

MONEAD er et multicenter studie på tværs af USA med omkring 565 deltagere, der blev inkluderet fra 2013. Studiet, der endnu ikke er afsluttet, er designet som en parallel-gruppe, hvor ikke-gravide kvinder med epilepsi blev fulgt i 18 måneder, og gravide kvinder - både med og uden epilepsi - blev fulgt gennem graviditeten og indtil børnene er seks år. 

Størstedelen af kvinderne i tredje semester blev behandlet med monoterapi (79 procent) bestående af levetiracetam eller lamotrigin, mens 21 procent modtog polyterapi i form af en kombination af de to lægemidler.

Antiepileptika i blodet

Amning er generelt forbundet med positive effekter i form af lavere risiko for at udvikle type-2 diabetes, kræft for moren og lavere risiko for en længere række sygdomme for barnet. Det har dog været en bekymring, hvorvidt kvinder på antiepileptika sikkert kunne amme, og hvilken effekt det kunne have på børnenes kognitive evner som eksempelvis IQ.

Nyere studier tyder på, at den teratogene effekt af antiepileptika kan være med til at forårsage misdannelser hos børn, som ses hyppigere blandt børn af mødre med epilepsi. De endnu ikke upublicerede resultater fra MONEAD undersøgte derfor også, niveauet af antiepileptika i blodet hos børnene i tre årsalderen, der blev ammet og fandt ved en kombineret analyse af alle lægemidler, at der ikke var en signifikant forskel på kognitive scorer mellem grupperne af raske og epilepsi-kvinders børn.

“Det er dog værd at notere, at vi i en sekundær analyse fandt, at der var en dosisafhængig effekt på andre kognitive scorer ved levetiracetam. Det er interessant, men skal ikke blæses op, da børnene generelt klarede sig godt. Det kan være, fordi aflejringen af teratogen sker i en dosisafhængig mekanisme,” sagde Kimford Meador.

Et tidligere studie med samme kohorte har vist, at børn, der blev ammet, generelt havde en lav dosis antiepileptika i blodet, og hos nogle kunne det slet ikke måles. Forskerne pegede på børnenes gode metaboliske evne til at omsætte og udskille medicinen. 

MONEAD-studiet bygger videre på af resultaterne fra det prospektive NEAD-studie, der foregik i periode 1999-2004, som undersøgte de forskellige virkninger af in utero eksponering for antiepileptika på børn. Resultaterne af undersøgelsen fik dengang FDA til at ændre advarselsmærket for lægemidlet valproat til at omfatte risikoen for kognitiv svækkelse hos børn, der blev udsat for lægemidlet under graviditeten.