Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

- først med nyheder om medicin

Dansk forskning: Demente har langt større risiko for at dø efter infektioner 

En simpel infektion som en øreinfektion eller en blærebetændelse kan få katastrofale følger for mennesker med demens både på kort og på langt sigt viser ny dansk undersøgelse.

Professor, Gunhild Waldemar, opfordrer til et stærkt politisk fokus på at udvikle og nytænke uddannelsen af de fagpersoner, som varetager plejen af demente.

Ældre med demens rammes hyppigt af andre sygdomme, herunder infektioner forårsaget af virus eller bakterier. Forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet har, på baggrund af danske registerdata, undersøgt dødeligheden blandt personer fra 65-års alderen og opefter, der har været på hospitalet med en infektion.

En dansk undersøgelse fra 2019 viser, at ca. 36.000 personer over 65 år i 2015 var registreret med en demensdiagnose. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der imidlertid betragtelige mørketal, og på baggrund af internationale befolkningsundersøgelser anslås det, at cirka 82.000 65+årige i Danmark har demens. Indregnes de 60-64 årige, vokser estimatet til ca. 89.000 personer oplyser Videnscenteret, hvis nye undersøgelse viser tydelige forskelle for demente i forhold til dødelighed efter en infektion.

Forskerne fandt nemlig, at risikoen for at dø var cirka 6½ gange højere for ældre personer med demens, der havde været på hospitalet med en infektion, hvorimod risikoen for at dø kun var cirka tre gange højere for personer uden demens, der havde været på hospitalet med en infektion. Begge tal er set i forhold til baggrundsbefolkningen i samme alder, men uden demens og uden hospitalsbesøg grundet infektion. Risikoen for at dø var størst inden for de første 30 dage efter hospitalsbesøget, men de dementes risiko for at dø fortsatte i en årrække ifølge forskergruppen:

”Risikoen for at dø fortsatte med at være forhøjet i op til 10 år efter, at personer med demens havde været på hospitalet med en infektion. Dødeligheden associeret med alle typer infektioner – både alvorlige infektioner som blodforgiftning (sepsis) og småinfektioner som ørebetændelse – blev ved med at være forhøjet sammenlignet med personer uden demens eller personer, der ikke havde været på hospitalet på grund af infektioner,” skriver de i en præsentation af undersøgelsen.

Alvorlige forløb

Janet Janbek, der er ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens og primus motor bag studiet, vurderer, at der er behov for yderligere forskning med henblik på at afklare, hvorfor personer med demens har langt højere risiko end andre for at miste livet på grund af infektioner:

”Vores studie indikerer, at der både inden for sundhedssystemet og blandt pårørende til personer med demens bør være større opmærksomhed på problemstillingen vedrørende demens og infektioner, så personer med demens får den behandling, som de har brug for. Mennesker med demens har brug for en mere specialiseret behandling, også selvom deres besøg på hospitalet skyldes en infektion uden direkte forbindelse til demenssygdommen.”

Resultatet af forskningen peger på, at selv en banal infektion kan ende med et meget alvorligt forløb, og at det derfor er vigtigt at forebygge infektioner hos mennesker med demens.  Og Gunhild Waldemar, professor ved Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens siger i anledning af studiet: 

”Vores resultater sætter fokus på, hvor vigtigt det er at forebygge infektioner, for selv en banal infektion kan ende med et meget alvorligt forløb. Mennesker med demens har f.eks. ofte brug for hjælp fra andre til at varetage den personlige hygiejne, for at nedsætte risikoen for infektion. Derfor sætter de nye tal fokus på ulighed i sundhed for mennesker med demens. Set i lyset af den aktuelle debat om kvaliteten af plejen af ældre med demens, er det afgørende med et stærkt politisk fokus på at udvikle og nytænke uddannelsen af de fagpersoner, som varetager plejen.