EAN: Følgesygdom og -skader som f.eks. epilepsi og hoftebrud medfører øget dødelighed blandt demente. Et øget fokus på komorbiditet vil forbedre livskvalitet og overlevelse for demente, mener overlæge på Rigshospitalet Kristian Steen Frederiksen.

Mens et gennembrud i behandlingen af demens lader vente på sig, bør demensklinikker og praktiserende læger forberede sig på, at vi bliver flere ældre og færre til at tage sig af demente, mener overlægen, der er leder af den kliniske forskningsenhed Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

Lægemidlet Aduhelm (aducanumab) ser ikke ud til bringe det store behandlingsgennembrud, som læger og patienter higer efter på demensområdet, men livskvaliteten og helbredstilstanden hos mennesker med demens kan forbedres markant, hvis man optimerer plejen og behandlingen af deres komorbiditeter, mener Kristian Steen Frederiksen, der deltager som både ordstyrer og oplægsholder ved EAN 2022. 

Forbedring af livskvaliteten

“Alzheimerspatienter har megen komorbiditet, der giver anledning til rigtig meget andet end bare hukommelsesproblemer, og jeg tør godt at sige, at vi efterhånden ved, at hvis vi behandler komorbiditeten, så kan vi forbedre livskvaliteten og måske også gøre, at demenssygdommen ikke udvikler sig helt så hurtigt,” siger Kristian Steen Frederiksen.

To studier ved EAN 2022 understøtter hans formodning. 

Et stort svensk registerstudie med i alt 7.876 demenspatienter fra det svenske demensregister SweDem viser eksempelvis, at personer med demens har flere alvorlige tilfælde af hoftebrud end andre ældre, og at hoftebrud blandt personer med demens oftere er forbundet med dødsfald under indlæggelse i forbindelse med bruddet samt større funktionstab og dødelighed efter skaden. 

Og i Portugal har forskere fundet, at der er en dødelighed forbundet med epilepsi hos patienter med demens. Mennesker med demens har øget risiko for epilepsi som følge af atrofi i hjernen, og i en retrospektiv undersøgelse blandt 415 patienter har de portugisiske forskere fundet, at epilepsi er den ud af i alt otte relevante faktorer, der var forbundet med øget dødelighed. 

Kommer ikke selv og fortæller

Det er vigtig viden, fortæller Kristian Steen Frederiksen, for så skal sundhedspersonalet omkring demente være opmærksomme på, om patienten kan have udviklet epilepsi, og om den kan behandles. 

“Det taler ind i det med, at læger, der har med personer med demens at gøre, skal være opmærksomme på forskellige komorbiditeter som for eksempel søvnforstyrrelser, epilepsi og vaskulære risikofaktorer. Vi skal være opmærksomme på, at det forekommer hyppigere, samtidig med, at det kan være sværere at diagnosticere hos personer med demens, fordi en del patienter med demenssygdom har nedsat indsigt i deres sygdom, men også i deres andre symptomer,” siger han

Patienter med demens kommer ikke selv og fortæller, at de har haft et epileptisk anfald eller har observeret et mønster i nogle symptomer, og derfor er der behov for en mere opsøgende indsats. 

“De kan have ret alvorlige symptomer uden at kunne huske det, når der er gået nogle dage, eller uden at forbinde det med noget, de skal fortælle lægen om. Det er heller ikke patienter, der spontant ringer til lægen for at få en tid til en kontrol. Så der er en del barrierer i forhold til at opspore disse ting, og der er brug for en proaktiv opfølgning, hvor lægen tager initiativ til at se patienten regelmæssigt,” siger Kristian Steen Frederiksen.