Neurologien kan få uhørt gennembrud i 2020'erne

- først med nyheder om medicin

Sygehus sender både gartneren og ledelsen på demenskursus

Svendborg Sygehus har erklæret sig for Demensvenligt Sygehus som konsekvens af, at op til otte ud af ti akut syge patienter med demens får delir på grund af sygdommen og ikke mindst på grund af angst, forvirring og manglende forståelse for arbejdsgangene på et sygehus.

At skabe bedre forhold for patienter med demens og leve op til løfterne handler om ledelse og direktionsopbakning, siger en af hospitalets overlæger.

De demente patienters særlige kognitive udfordringer risikerer at kompromittere deres diagnostik, behandling og sikkerhed, men det er man i fuld gang med at forsøge at forandre på Svendborg Sygehus, hvor ledende overlæge, Geriatrisk Afdeling, Søren Jakobsen er en af flere ildsjæle bag forsøget på at transformere sygehuset til at blive Danmarks spydspids indenfor 'Demensvenlige afdelinger og sygehuse'.

Ifølge Søren Jakobsen handler denne transformering om ledelse og kulturændringer, men også nok så meget i første omgang om uddannelse:

”Vi har haft alle medarbejdere fra gartneren og køkkenassistenten til læger, sygeplejersker og sosu’er på kursus i demens i tværfaglige grupper, sådan at de ikke kun lærte om demens, men også om, hvordan patienter med demens særlige problemer kan opleves i andre afdelinger. Og om hvordan vi kan hjælpe over afdelingsgrænser, da vores patienter med demens jo diagnosticeres og behandles på tværs af afdelinger. Men en af udfordringerne er nu hele tiden at følge op i forbindelser med nye ansættelser og sørge for, at også de nye medarbejdere bliver uddannet i demensvenlig pleje og omgang med patienter med demens.”

At skabe en demensvenlig afdeling eller et demensvenligt sygehus handler altså ikke så meget om personalets holdning til patienten med demens, som det handler om kompetenceløft - det bekræfter en anden af sygehusets ildsjæle i denne sag, projektleder for Demensvenligt Sygehus, sygeplejerske, Cand.Cur, Mette Foldager:

”Jo mere viden vores ansatte får om demens, des mere interesserede bliver de i at skrue på parametrene for at få tingene til at fungere for patienten med demens. Så det er ikke et holdningsproblem, men et vidensproblem. Vores personaler giver i dag udtryk for, at de nu – blandt andet efter at have været på kurser - føler sig mere kompetente, og at dette gør dem mere sikre i forhold til, hvordan de skal få undersøgelser og behandlinger gennemført. Men selvfølgelig er det da også en kulturændring vi skal igennem, så vi kan blive et endnu mere demensvenligt sygehus, som vi nok skal blive.”

I Danmark er ca. 35.000 mennesker registreret med en demensdiagnose. Men baseret på internationale befolkningsundersøgelser estimerer Nationalt Videnscenter for Demens dog, at måske op til 85.000 danskere i virkeligheden har demens. Og ifølge Region Hovedstaden bliver to ud af fem mennesker med demens akut indlagt inden for et år, og den gennemsnitlige indlæggelsestid efter en akut indlæggelse er 4,9 dage for patienter med demens. Demente er således hyppige gæster på danske hospitaler.

Men patienter med demens' dårlige hukommelse eller for eksempel ringere orienteringsevner, sprog, indsigt i egen sygdom og forståelse af, hvad der sker på et sygehus og hvorfor deres dagligdag pludselig er forandret betyder ifølge Mette Foldager, at demenssygdommen kan gøre især en akut indlæggelse men også den planlagte indlæggelse ekstra svær at håndtere:

”Ja, det kan være svært. Både for os og for patienter med demens, som er forvirrede over at være uden for deres vante rammer og rutiner, og som er syge, som måske er i delir eller på vej ind i delir, som op til 80 procent af dem risikerer. Oveni kommer så, at vi stiller krav til dem i form af spørgsmål, som de måske ikke forstår og i form af krav om undersøgelser, som de skal gennemgå, eller behandlinger som de helst skal modtage, men de ikke vil eller ikke tør medvirke til,” forklarer Mette Foldager og fortsætter:

”Vi er inde og røre ved nogle ting, som kan være meget vanskelige for dem, men som også kan resultere i dårligere undersøgelser, diagnoser og behandlinger, hvis de for eksempel ikke kan få taget blodprøver og røntgen eller hiver droppet ud eller nægter at indtage medicin fordi de frygter vi er i færd med at forgive dem. Det betyder, at vi personaler skal blive bedre til at se mennesket inde bag demenssygdommen, og på den måde få det gjort mere trygt for dem at være her og at samarbejde med os.”

Svendborg Sygehus har modtaget godt syv millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til arbejdet med at gøre sygehuset mere dementvenligt gennem kompetenceløft. Og disse forandringer bør ifølge Søren Jacobsen også ses i lyset af, det også kan være positivt for andre end netop patienter med demens:

”Forandringer som er gode for patienter med demens vil også være til gavn for mange andre af vores patienter. Ikke mindst andre også kognitivt udfordrede patientgrupper”, siger han, der samtidigt påpeger, at den bærende forudsætning for mere dementvenlige sygehuse er ledelse:

”At blive et demensvenligt sygehus kan ikke gøres uden at direktionen går foran og forankrer beslutningen, som den øverste ledelse også har gjort det her. På samme måde stiller det også krav til mig som overlæge, at jeg gør en daglig ledelsesindsats fra min stol ved hele tiden at forankre det i min afdeling – foruden at jeg også skal samarbejde med mine øvrige overlægekollegaer om, hvordan også vi sammen bedst kan forankre en demensvenlig organisering og kultur i vores sygehus.”

Det kan demente have svært ved på et hospital

  • HUKOMMELSE: Patienten kan have svært ved at huske de ting, der lige er sket eller skal ske. Det kan fx være informationer, som patienten lige har fået, eller hændelser inden eller under indlæggelsen. Det kan gøre det vanskeligt for patienten at redegøre for egen situation eller videregive relevant information til pårørende.
  • ORIENTERING: Demens påvirker opfattelsen af rum og retning. Patienten kan derfor have svært ved at finde vej til fx sengestue eller toilet og kan have svært ved at orientere sig i tid. 

  • SPROG: Det kan være svært for patienten at forklare sig, give udtryk for egne behov og forstå, hvad andre siger. 

  • KONCENTRATION: Patienten har ofte svært ved at koncentrere sig og mister let fokus. Det kan derfor være nødvendigt at skærme patienten i forbindelse med behandling. 

  • PROBLEMLØSNING OG INITIATIV: Det er svært at overskue, planlægge og udføre helt simple opgaver. Patienten kan fx have svært ved at handle på tørst, sult eller frygt. Hertil kommer, at patientens initiativ ofte er svækket, så vedkommende har behov for støtte til fx at gå i gang med at drikke eller spise. 

  • DØMMEKRAFT: Patientens situationsfornemmelse og dømmekraft kan være forringet. Det kan fx føre til, at patienten gør noget, der opleves som upassende i situationen. 

  • SYGDOMSINDSIGT: Patienten kan mangle indsigt i egen sygdom eller i de udfordringer, der knytter sig hertil. Patienten kan derfor ikke altid redegøre relevant for symptomer og funktionsniveau, og der vil være behov for at supplere med viden fra pårørende.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens