Demente behandles fortsat for ofte med antipsykotisk medicin
Der er kun registreret et fald på et procentpoint i andelen af mennesker med demens, som medicineres med antipsykotika siden 2014, viser nye tal fra Sundhedsministeriet.
For syv år siden fik 20 procent af danske demensramte også antipsykotisk medicin, men andelen er nu faldet til 18,9 procent, viser nye tal fra 2019, som er udkommet i forbindelse med en ny rapport fra Sundhedsministeriet om de nationale mål for sundhedsvæsnet. Målene blev aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i 2016, som siden har udgivet en årlig statusrapport.
Når mennesker med demens får antipsykotisk medicin sker det i forsøg på at dæmpe aggressiv adfærd, fortæller professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar:
”Udfordrende adfærd hos mennesker med demens kan være så voldsom, at de bliver udadreagerende og aggressive. Hvis de er psykisk forpinte af deres psykotiske tanker, kan den udfordrende adfærd dæmpes i en periode med antipsykotisk medicin. Men i sådanne tilfælde kan disse situationer forebygges eller begrænses ved, at et opmærksomt personale får øje på eventuel fysisk sygdom, uro i omgivelserne eller uhensigtsmæssig pleje som udløsende årsag. Derfor er det vigtigt at være vidende om, at man i nogle tilfælde vil kunne erstatte medicinen med pleje og omsorg,” siger professor Waldemar.
Ifølge Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer fra 2018 for medicinering af mennesker med demens står der blandt andet, at selv om der kan være tilfælde, hvor langvarig behandling med antipsykotisk medicin vil være indiceret, men som hovedregel skal behandlingen seponeres igen, og regelmæssig vurdering af behandlingen er essentiel. Og når det er vigtigt at være særlig forsigtig med brug af antipsykotisk medicin hos mennesker med demens skyldes det ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, at hjernen hos mennesker med demens bliver mere påvirket af præparaterne end raske menneskers hjerner gør:
”Når man har en demenssygdom, er hjernen mere sårbar end hos et raskt menneske, særligt over for medicin som påvirker hjernen. Der er risiko for bivirkninger som stivhed, gangbesvær, fald, sløvhed og blodpropper. Det er desuden også forbundet med øget mortalitet,” forklarer Gunhild Waldemar.
Hun vurderer, at der kan være behov for et kompetenceløft hos personalet, som skal håndtere patienterne, for at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens henstillinger om større tilbageholdenhed med antipsykotisk medicin til mennesker med demens.
”Arbejdet mod et fælles mål er svært, når der er mange aktører involveret, som spiller en fælles rolle. Der er sket meget de senere år, men derfor er der stadig plads til en kompetenceløft, så lægerne og plejepersonale føler sig sikre i, hvordan man kan håndtere og forebygge udfordrende adfærd.”