Anti-amyloid-behandling kobles med kognition hos Alzheimers-patienter
AAN: En kvantitativ, matematisk A/T/N-model (Q-ATN) under udvikling kan potentielt skabe en helt ny forståelses-ramme for sammenhængen mellem anti-amyloidterapi og bevarelsen af Alzheimer-patienters kognitive funktioner.
Den vil færdigudviklet være anvendelig i klinikken til at kvantitere de neuro-degenerative forandringer, der sker i hjernen – men er formentlig mest nyttig for lægemiddel-producenter, mener dansk ekspert.
Det er amerikanske forskere, der arbejder på at udvikle den komplicerede matematiske model, som kan understøtte udviklingen af ny medicin til behandling af Alzheimers og potentielt anvendes til monitorering af anti-amyloid behandling i klinikken.
Modellen består af fem moduler, der måler på henholdsvis anti-amyloid effekt, amyloid PET, tau PET, kortikal tykkelse (CT) og kognitiv svækkelse (CDR-SB) og fire forbindelser, der kvantiterer forholdet mellem de fem moduler. Q-ATN konstrueres, kalibreres og valideres på baggrund af publicerede data, og de enkelte trin i modellen er baseret på patientdata fra flere større studier, hvor forhold mellem de enkelte trin, for eksempel mellem vævstykkelse i temporallappen og kognitiv funktion kan benyttes til at kvantitere, hvordan ændring i den ene parameter påvirker den anden. Kombineres alle trin i modellen kan anti-amyloid-behandlingens effekt på kognitiv funktion kvantiteres, og ved en matematisk kvantitering søger modellen at simulere de potentielle effekter af anti-amyloid-behandling.
Behandling med et hypotetisk anti-amyloid-antistof (versus placebo) blev i studiet simuleret med Q-ATN-modellen henover en periode på fem år for at se, hvordan anti-amyloid-behandlingen påvirkede de enkelte led i udviklingen af sygdommen og de symptomer, som patienterne præsenterede sig med.
Under placebo-behandling viser den femårige simulering således vedvarende akkumulering af amyloid og tau, en titagende reduktion af kortikal tykkelse og en tiltagende kognitiv dysfunktion. I modsætning til det fører antistof-medieret fjernelse af amyloid til en reduktion i tau, en hæmning af kortikal udtynding og nedsættelse af hastigheden af kognitiv tilbagegang. Disse resultater blev præsenteret på en poster på AAN 2021 (P1.052).
Modellen kan ikke stå alene
Ifølge Steen Hasselbalch, professor i demenssygdomme, forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens og overlæge i Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, så er den generelle A/T/N-model kontroversiel, fordi den går helt væk fra klinikken og udelukkende diagnosticerer patienten på baggrund af biomarkører.
”Tidligere diagnosticerede man udelukkende ud fra den måde patienten præsenterede sig på og fastlagde også sværhedsgraden af sygdommen ud fra dette. Siden supplerede man med biomarkører – men med A/T/N tager man et skridt længere og grupperer eller kvantificerer patienterne ud fra, hvordan biomarkørerne ser ud og laver nu matematiske beregninger på dette. Den generelle A/T/N-model giver en forståelsesramme for udviklingen af Alzheimer-patologi, først med amyloid, siden tau og til sidst neuro-degeneration, men klinikere vil benytte denne model som et supplement til de kliniske symptomer, og modellen kan ikke stå alene.”
Lige nu venter vi spændt
Steen Hasselbalch mener, at en kvantiteret A/T/N-model vil være anvendelige i den kliniske hverdag – men det ville kræve en i klinikken anvendelig beregningsmodel:
”Min fornemmelse er, at A/T/N-kvantiteringen, som bliver præsenteret her i studiet, i første omgang vil være relevant og interessant for lægemiddel-producenterne til at beregne den kliniske effekt af anti-amyloid-behandlinger. Hidtil er det ikke lykkedes at udvikle et lægemiddel, som kan fjerne amyloid og bevare patientens hukommelse, måske fordi man ikke har anvendt tilstrækkeligt høje doser. Den matematiske kvantitering kan hjælpe med at forstå størrelser af ændringer, der skal til for at få effekt på de kliniske symptomer. Lige nu venter vi spændt på Biogens aducanumab, som måske har effekt på kliniske symptomer gennem reduktion af amyloid i hjernen.”
