Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

- først med nyheder om medicin

Overlæge: Vi bør diskutere tilbud til covid-19 patienter med senfølger

Daniel Kondziella

Hvis Danmark får et stort antal covid-19 syge, som efter sygdomsophør ikke kan komme af med deres fortsatte neurologiske symptomer, kan det få stor betydning for samfundsøkonomien og sundhedsvæsnet, uanset hvad symptomerne skyldes, fastslår overlæge Daniel Kondziella, Neurologisk Klinik Rigshospitalet.

Hundreder af danske covid-19 patienter klager over neurologiske senfølger i månedsvis efter, at de burde være raske. Både patienter, som har været mildt og hårdt ramte, fortæller, at de ikke kan tænke, og at de ikke kan genoptage deres gamle liv på grund af for eksempel overvældende udmattelse, svimmelhed, nerveforstyrrelser, angst og depression.

Blandt de mange spørgsmål, som klinikere og forskere derfor lige nu diskuterer, er om coronavirus har inficeret patienternes hjerner, eller om det er den øvrige del af kroppens reaktioner på virusset, som er årsag til de belastende og nogle gange invaliderende neurologiske symptomer, der ifølge patienterne ikke vil forsvinde.

Overlæge og klinisk forskningslektor, Daniel Kondziella Neurologisk Klinik Rigshospitalet vurderer, at coronavirusset principielt kunne være skyld i symptomerne på begge måder.

MR-scanninger viser inficering

”Vi ved, at nogle vira som for eksempel herpes kan trænge ind i hjernen, og man har data på andre coronavira, som har vist, at også disse kan nå ind i CNS, hjernen. Endvidere  foreligger der MR-scanninger af hjerner, som viser inficering og invasion af coronavirus via lugtenerven til pandelapperne, hvilket er et godt klinisk holdepunkt for at mene, at der er potentialet for neurotropisme,” forklarer han og fortsætter:

”Men vi ved også, at immunologisk overreaktion i form af for eksempel immunmedierede cytokinstorme kan give neurologiske symptomer. Jeg hælder nok - i hvert fald på nuværende tidspunkt – mest til at mene, at inflammation og autoimmun medierede mekanismer vægter mest. Det understøttes også af, at langt de fleste analyser af rygmarvsvæske fra covid-19 patienter ikke indeholder spor af coronavirus.”

Men hvorfor så mange tidligere covid-19 patienter både i Danmark og i resten af verden klager over neurologiske symptomer, selvom sygdommen som sådan er overstået, står heller endnu ikke klart for det internationale forskersamfund. Skyldes det for eksempel eftervirkninger, som man allerede kender det fra nogle influenzapatienter, der for eksempel får Guillain Barré syndrom eller narkolepsi, og fra andre infektionssygdomme som for eksempel Zika-virus, der har givet fostre mikrocephali. Eller handler det om organskader, som er helt særlige for covid-19? Eller kan så megen bevågenhed i samfundet omkring covid-19 i sig selv kan vække bekymringer og psykologisk belastning, som kan bidrage til senfølger.

Alt sammen problemstillinger, som ifølge Daniel Kondziella er afgørende for at vide, hvordan man skal hjælpe disse patienter tilbage til deres tidligere funktionsniveauer, og han er derfor også sammen med forskningsleder Michael Eriksen Benros fra Psykiatrisk Center København og PhD studerende Vardan Nersesjan i gang med et studie, som skal forsøge at afdække arten og omfanget af covid-19’s sygdomsmekanismer og dens neurologiske og psykiatriske komplikationer:

Neurologiske følgesygdomme

”På verdensplan ser man en række neurologiske følgesygdomme med svære komplikationer i forbindelse med covid-19, som ligner, hvad vi altså således allerede kender fra andre overståede infektionssygdomme og som vi derfor har forklaringsmodeller på. Endvidere ved vi, at rigtigt mange andre infektionssygdomme – og sygdom i det hele taget – kan medføre kroniske gener i form af træthed, koncentrationsbesvær og lignende symptomer. Men spørgsmålet er jo, om covid-19 patienterne er overrepræsenterede på dette spektrum i forhold til, hvad vi bør kunne forvente i forbindelse med andre infektionssygdomme. Eller om der er tale om noget helt særligt ved covid-19, og det ved vi ikke rigtigt endnu. Blandt andet fordi det er svært at finde ud af med så mange syge. Men også fordi det sommetider er svært at skelne mellem organisk forårsagede symptomer, og hvad der måske nogle gange også har en psykologisk komponent, når en sygdom har så stor bevågenhed i medierne, som covid-19 har.”

Hvor mange danskere som lider af neurologiske følgesymptomer efter overstået sygdom har sundhedsvæsnet endnu ikke overblik over, men flere internationale studier og forskere spekulerer i, at så mange som en ud af tre patienter oplever neurologiske og psykiatriske senfølgevirkninger, som måske kan blive kroniske.

Daniel Kondziella mener dog, at man skal være forsigtig i forhold til mange af disse studiers data, da undersøgelserne, som oftest er udført på hospitaler og dermed omhandler de mest syge patienter og desuden stort set alle er uden relevante kontrolgrupper. Men han er enig i, at det er vigtigt, at sundhedsvæsnet opnår en bedre og dybere forståelse af patienternes symptomer og behandling heraf:

”Hvis vi får et meget stort antal smittede danskere, som bagefter udvikler kroniske neurologiske klager kan det i sig selv få stor socioøkonomisk indflydelse på samfundet og på sundhedsvæsnet, selvom der mangler en klar organisk årsag i visse tilfælde. Og derfor bør der diskuteres, om man kan organisere et bedre tilbud til disse personer,” siger Daniel Kondziella.