Neurologien kan få uhørt gennembrud i 2020'erne

- først med nyheder om medicin

Vi taber en masse patienter med søvnapnø på gulvet

For mange patienter med obstruktiv søvnapnø er det eneste realistiske behandlingstilbud CPAP, et apparat der blæser luft ned i svælget for at holde luftvejene åbne under søvn. For de patienter, hvor CPAP ikke virker, er kirurgi en mulighed. Men ellers tilbydes i dag ikke megen hjælp.

CPAP hjælper ikke alle, og hos nogle kommer det aldrig til at fungere. Mange ville kunne hjælpes med en tandskinne, men den skal man selv betale, siger tandlæge, lektor, ph.d. Lillian Marcussen, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, der har forsket i behandling med apnø-skinner.

”I min forskning har jeg arbejdet med at dokumentere, hvilke patientgrupper, der har mest gavn af behandling med skinner, og internationale undersøgelser har vist en fin behandlingseffekt for patienter med let til moderat søvnapnø, men også en række af de mere syge patienter med svær søvnapnø, kan vi hjælpe videre,” siger Lillian Marcussen.

”Jeg er med i et tværfagligt samarbejde med respirationscentret her på OUH og de andre søvnambulatorier i Region Syddanmark for at hjælpe de patienter i sygehusregi, der ikke har kunnet få en CPAP-behandling til at fungere. Et arbejde som ledelsen her på OUH i en årrække har støttet.” 

Den eneste i Danmark

”Denne patientgruppe har ofte en række relaterede og afledte sygdomme og har virkelig brug for behandling. Men det er der ikke offentlige penge til, så vi taber en hel masse patienter på gulvet.”

Det første studie omfattede 56 personer, "men jeg har siden behandlet hundredvis af patienter,” siger Lillian Marcussen, der understreger, at OUH kun behandler snorken med negative helbredsmæssige konsekvenser og altså ikke det, man kalder ’social snorken’. 

Skinnerne hedder MAD, Mandibular Advancement Devices.

I Sverige er behandling med skinner en del af de offentlige tilbud. ”Men jeg er den eneste i Danmark, der laver offentligt betalte skinner,” siger Lillian Marcussen. 

 Visse kranier disponerer for søvnapnø

”Folk, der snorker med let søvnapnø, kan typisk sagtens behandles med en skinne, men det har vi altså ikke mulighed for. Patienter med rigtig svær søvnapnø, der behandles med CPAP, skal have højt lufttryk for at holde luftvejene åbne, men det har de ofte problemer med at håndtere og vågner. Har de patienter en skinne i munden, kan apparatet køre på lavere tryk. Også de patienter, der har søvnapnø, når hagen står langt tilbage, kan vi hjælpe med skinner, der giver mere plads til at trække vejret, så muskulaturen er spændt og ikke står og flagrer.

Det betyder også noget, hvordan ens kranie er bygget. Visse kranier disponerer for søvnapnø, som personer med vigende hage, typisk mindre luftveje eller flad ansigtsprofil. Men det hjælper, hvis du har en rank holdning og forbliver slank hele livet.

Nogle af disse tilstande kan behandles i kæbekirurgisk regi," siger Lillian Marcussen:

”Et af vore kerneområder er at flytte unge menneskers kæber i forbindelse med tandretning, og der er nu større fokus på at tilgodese deres luftveje. Har du smalle luftveje som 18- årig, og vi har muligheden for at forbedre det, gør vi selvfølgelig det.”

Trist det ikke er et offentligt tilbud

Er der kommet mere fokus på obstruktiv søvnapnø?

”Da jeg startede, var det virkelig op ad bakke, man trak bare på skulderen, men nu er der større opmærksomhed. Men vi oplever stadig patienter, som fornægter, at de har den sygdom, fordi de ikke kan overskue at sove med sådan en maske.

CPAP er udmærket men hjælper ikke alle patienter. Men vi skal møde patienterne der, hvor de er – det er også OUH’s motto: ’Patienten først’ - og så skylder vi de patienter, der ikke kan bruge CPAP, et tilbud om en skinne. Hvis man er ung og skal sove med sådan et apparat og ikke er i et fast forhold, kan man gå lidt i panik. Det triste er, at der ikke er et offentligt tilbud til alle de patienter, som ville have gavn at behandling med en skinne.

Dette hører til i overordnet sundhedspolitik, ikke i tandlægeoverenskomsten der ikke kan løfte denne opgave, hvor der er tradition for egenbetaling. Og det skal måske håndteres lidt anderledes ud fra andre kriterier. Dette er uden for kategori,” siger Lillian Marcussen.

”Men man kunne samarbejde med nogle enkelte tandlæger, eller ansætte tandlæger på søvnklinikkerne. En anden løsning kunne være, at man havde sådan nogle som mig på sygehusene, Der er mange forskellige modeller, og man skal tænke utraditionelt, for i øjeblikket taber vi rigtig mange patienter.”

Her på OUH arbejder vi tværfagligt med de andre i søvnambulatorierne i Danmark, altså lungemedicinere, anæstesilæger og hals-, næse- og ørelæger,” siger hun.

 

Sygdomsmarkør for type 2-diabetes

Lillian Marcussens ph.d. beskæftigede sig også med obstruktiv søvnapnø som sygdomsmarkør, for eksempel type 2-diabetes:

”Vi bliver en integreret del af det nye Steno Diabetes Center i Odense, der har type 2 som hovedområde. Der er meget, man ikke forstår om diabetes og søvnapnø. Mange diabetikere har søvnapnø, og mange med søvnapnø har type 2-diabetes, men hvordan det hænger sammen, ved vi ikke endnu,” siger hun.

”Når centret står færdigt om et par år, vil man som behandling tilbyde patienterne en skinne eller en CPAP. Det bliver ikke et spørgsmål om, hvordan den sundhedspolitiske økonomi er skruet sammen men på baggrund af sundhedsfaglige kriterier,” fastslår Lillian Marcussen.