Søvn og hjernesygdomme er nært forbundne
EAN: Ny viden om søvnens betydning for sygdomme i hjernen åbner op for at bruge søvn terapeutisk mod disse lidelser.
Det sagde den hollandske læge, neurolog og søvnforsker Rolf Fronczek mandag i en forelæsning ved EAN Virtual 2021. Han arbejder på Leiden University Medical Centre og Sleep-Wakecentre SEIN i Heemstede i Holland.
”Hjernen er et særdeles metabolisk aktivt organ, som bruger meget energi og derfor danner mange affaldsstoffer. Man ved, at hvis amyloid-β og andre affaldsstoffer ikke bliver fjernet, så er der risiko for at udvikle sygdomme i hjernen som for eksempel cerebral amyloid angiopati og Alzheimers,” forklarede Rolf Fronczek. Hjernen har derfor brug for mekanismer, som kan fjerne affaldsstofferne, og det er en proces, som fortrinsvis foregår under søvn.
Søvnmangel er en risikofaktor for Alzheimers
I sit foredrag fokuserede den hollandske læge på det glymfatiske system. Det minder på mange måder om lymfesystemet og skyller hjernen igennem med cerebrospinalvæske, så affaldsstofferne vaskes ud og forlader hjernen via det perivaskulære rum omkring karrene. Det glymfatiske system menes at være mest aktivt under søvn, og det skyldes dels, at vandbevægelserne sandsynligvis er drevet af pulsation fra hjernens kar. Høj aktivitet af det glymfatiske system og dermed markant væskestrømning gennem hjernen ville imidlertid også være uhensigtsmæssig i vågen tilstand, fordi neurotransmittere i så fald ville risikere at blive vasket bort i synapserne.
Poul Jennum, som er professor, dr.med. ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet, og som også har haft flere præsentationer ved kongressen, forklarer om det glymfatiske system:
”Udvaskning af affaldsstoffer sker formentlig både i vågen tilstand og under søvn, men nylig forskning viser, at den største udvaskning af komplekse molekyler sker under NREM søvn. Dette sker ved en række komplekse mekanismer, der endnu ikke er fuldt afklaret. Man har peget på væskebevægelser i det glymfatiske system, men det kan ikke forklare det hele, og der indgår formentlig flere mekanismer med aktiv og passiv transport,” siger han.
Rolf Fronczek refererede i sin præsentation til et hollandsk studie fra 2014, som viste, at raske personer i søvnunderskud havde højere niveauer af amyloid-β i hjernens cerebrospinalvæske end personer, som havde fået tilstrækkeligt med søvn. Et andet studie havde studeret APP-mus, som er en model for Alzheimers sygdom. Her viste resultaterne, at søvnmangel hos musene førte til højere aflejring af plak i hjernen. Disse resultater peger på, at søvnmangel er en risikofaktor for Alzheimers.
Kan sovemedicin bruges til behandling af Alzheimers?
Forsøgene viste imidlertid også, at hvis musene blev behandlet med almorexant - et eksperimentelt søvnfremkaldende middel, der påvirker orexinsystemet - og dyrenes søvnkvalitet dermed blev forbedret, så faldt aflejringen af plak markant. Rolf Fronczek foreslog på den baggrund, at søvnmedicin muligvis kan spille en terapeutisk rolle i forbindelse med Alzheimers og andre sygdomme i hjernen.
Poul Jennum mener imidlertid, at man skal være varsom med at drage den slags konklusioner:
”Det er meget interessante resultater, men der er flere forhold, der må afklares førend, vi kan vurdere, om søvn og behandling heraf kan få betydning i forebyggelse af demens. Dilemmaet i tolkningen af disse resultater er, at hjernen og hjernens regulering af vitale funktioner - herunder søvn/vågen - også inddrages i den ødelæggelse, der sker i hjernen ved neurodegenerative sygdomme. Det er nærliggende at tænke, at for eksempel sovemidler skulle kunne modvirke Alzheimer, men dette er faktuelt ikke tilfældet - snarere tværtimod. Men det kan lige vel skyldes, at søvnforstyrrelserne - som behandles med sovemidler - kan være forbundet med sygdomsudviklingen.”
Selvom Poul Jennum anerkender, at det glymfatiske system formentlig spiller en væsentlig rolle i søvnens betydning for sundheden, så understreger han også, at søvn har mange andre vigtige funktioner.
”Under søvn er der en betydelig generering af aktive neurofysiologiske/neurobiologiske mekanismer, der blandt andet har betydning for hjernens genopbygning og metabolisme samt konsolidering af hukommelsen. Søvn har også betydning for en række anabole og regenererende kropslige funktioner, for eksempel stiger niveauet af væksthormon under søvn. Søvn har derudover betydning for mavetarmregulering samt for modulering af immunsystemet. Alle disse mekanismer er under gensidig regulering med hjernen,” siger den danske overlæge.
