Skip to main content
 

- først med nyheder om medicin

International forskergruppe vil flytte fokus i Parkinsons-forskningen

Med 20 mio. kroner fra Lundbeckfonden skal danske og hollandske forskere afdække de tidlige faser af Parkinsons sygdom. Målet er at skabe grundlag for tidlig diagnostik og behandling.

En vinterdag i 2021 opdagede professor Poul Henning Jensen i sin rutinemæssige litteratursøgning en videnskabelig artikel fra neuroforskeren Marijn Kuijpers, som var postdoc i Berlin. Artiklen kunne forklare nogle af de basale mekanismer bag kalcium-stofskiftet i neuronerne, som Poul Henning Jensen - professor ved Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE) på Aarhus Universitet - havde ledt efter en forklaring på gennem sine mange år som Parkinson-forsker. 

Han kontaktede derfor Marijn Kuijpers, der nu er ansat på University of Radboud i Holland, og det blev starten på et samarbejde, som i år er resulteret i en bevilling på 20 millioner kroner fra Lundbeckfondens Collaborative Projects. Sammen med professor Fulvio Reggiori fra Aarhus Universitet skal de to forskere over de næste fem år fordybe sig i de grundlæggende årsager til, at Parkinsons sygdom opstår, og hvordan sygdommen udvikler sig. 

Fokus på de tidlige symptomer

Meget af den hidtidige Parkinsons-forskning har koncentreret sig om at forstå de klassiske motoriske symptomer ved sygdommen såsom rysten og bevægelsesstivhed. Og det har længe været kendt, at patienter med Parkinsons sygdom har en ophobning af proteinet alfa-synuclein i hjernen, som man mener fører til celledød hos de neuroner, der producerer neurotransmitteren dopamin. 

Imidlertid begynder sygdommen ofte tidligere med mere diffuse symptomer som forstoppelse, tab af lugtesans, søvnløshed og depression. Det viser, at andre neuroner er dysfunktionelle allerede på et tidligt stadie, men hvad der præcist sker i de tidlige faser, ved man ikke meget om. 

”Derfor håber vi at kunne finde frem til ny viden, der potentielt kan blive et paradigmeskift i Parkinsons-forskningen,” siger Poul Henning Jensen.

Forsøg på mus og stamcellelinjer

Han har lavet forskning på celler, små organismer samt aktuelle dyreforsøg, som viser, at en overaktivering af neuronernes calcium-pumpe er årsag til Parkinsons-symptomerne i modellerne. Med det nye forskningsprojekt vil forskergruppen træde et skridt længere tilbage og se på, hvad der sker i neuronerne, når alfa-synuclein langsomt ophobes og cellernes automatiske oprydningsmekanisme – autofagi – efterhånden ikke længere er tilstrækkelig, hvilket bevirker, at der ophobes kalcium i cellerne. 

De konkrete forsøg skal udføres på laboratorierne både i Aarhus og Holland ved at lave eksperimenter på mus og humane nerveceller fra stamceller.

”Min forskergruppe skal bidrage med basal neuroforskning, hvor vi med forskellige teknikker kigger på, hvad der sker i den fase, hvor neuronerne stadig fungerer, men ikke opfører sig normalt,” fortæller Marijn Kuijpers fra Holland.

Kendt medicin kan måske bruges

Hvis først det lykkes forskergruppen at forklare de basale mekanismer bag sygdommens udvikling, vil de højst sandsynligt også have fundet frem til nogle mål, som ny behandling kan rette sig imod. 

”Hvis man for eksempel forestiller sig, at vi fandt ud af, at hæmning af en bestemt kalciumkanal i cellerne er beskyttende, så ville der ideelt set allerede være medicin mod den, da kalciumkanal-hæmmere benyttes mod forhøjet blodtryk. Den er allerede godkendt som et sikkert præparat at bruge på mennesker og vil ret hurtigt kunne afprøves på Parkinson-patienter,” siger Poul Henning Jensen.

Anderledes forholder det sig, hvis man først skal fremstille et nyt stof til behandling. For den proces vil tage 10-15 år, fordi et nyt præparat skal igennem en række sikkerhedsafprøvninger, før det kan testes klinisk. 

Biomarkører kan bruges til tidlig diagnosticering

Desuden er det også muligt, at forskerne i løbet af projektet finder en række biomarkører, som kan bruges til at diagnosticere Parkinsons sygdom tidligere. 

”Hvis vi for eksempel kan måle tidlige signaler på sygdommen i blodprøver eller rygmarvsvæske, vil vi måske også kunne begynde behandlingen på et tidligt sygdomsstadie," siger Poul Henning Jensen.

Den tidlige screening kræver dog, at der udvikles en sygdomshæmmende behandling til Parkinsons sygdom.

"For folk vil jo ikke være interesseret i at blive screenet for en sygdom, som de måske senere får symptomer på, hvis der ikke findes effektiv behandling," siger han.

Samme mekanismer ved andre neurologiske sygdomme

Foreløbig er Poul Henning Jensen og hans samarbejdspartnere de eneste i verden, der har kastet sig over de specifikke alfa-synuclein-afhængige kalciumforstyrrelser i neuronerne for at forklare Parkinsons sygdom. Men deres viden kan meget vel vise sig også at blive nøglen til at forstå andre neurologiske sygdomme.

”De Lewy-legemer (aggregater af alfa-synuclein, red.), som ses i hjernen ved fremskreden Parkinsons, ses også ved demens med Lewy-legemer og den neurodegenerative sygdom Multipel System Atrofi (MSA). Så hvis vi kan finde ud af, hvad der sker, når disse aggregater aktiverer calcium-pumpen, så burde det også kunne gøre en forskel for andre sygdomme,” siger Poul Henning Jensen.

Lundbeckfondens bevillinger under Collaborative Projects-programmet har til formål at styrke de neurovidenskabelige forskningsmiljøer i Danmark ved at understøtte forskningssamarbejder på tværs af videnskabelige grupper både i Danmark og internationalt.

Sundhedskultur

KULTUR-TEMPERATUR: Maja Højgaard er uddannet læge og nyvalgt borgmester for Socialdemokratiet i Brøndby. For hende overgår et fodbolddrama som slutopgøret mellem Brøndby og AGF alt, hvad man kan finde på teateret og i andre dele af den finere kunst.

TEATER: Hvis du ikke allerede har set ´Arven´, der fik en Reumert for årets forestilling i 2023, så er chancen der nu, når det Kgl. Teater sætter stykket op igen i Skuespilhuset. Den otte timer lange forestilling er en uforglemmelig og livsbekræftende oplevelse.

BØGER: En underbemandet fødestue kombineret med sundhedspersonalets søvnunderskud efter for lange vagter og manglende kompetencer havde katastrofale konsekvenser for babyen Mia. Mias mors sylespidse, men også nøgternt velargumenterede kritik af, hvordan hendes datter ikke fik tilstrækkeligt ilt, bør mane til eftertanke i sundhedsvæsnet.

BØGER: Som ung pårørende til en ung kræftpatient bliver man ramt på et sårbart tidspunkt i livet, og man kan føle sig meget alene. Kræftens Bekæmpelse udgiver derfor nu en håndbog, som enkelt og hurtigt guider unge til forskellige former for hjælp, støtte, forståelse og ikke mindst relevante fællesskaber.

KULTUR-TEMPERATUR: Hospitalsdirektør Kristian Antonsen fra Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital betragter fodbold som kultur og har tilbragt utallige ”magiske aftener” på Danmarks nationalstadion.

BØGER: Nicklas Brendborg, kendt for sine bestsellere om, hvordan vi lever længere og bedre, havde svært ved at få sin første forlagskontrakt. Han mener, at vejen er banet for andre forfattere, især hvis de husker at have nok stof og skriver fængende og med humor.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Christina Alfthan - patientrettigheder

    Tilknyttede journalister

    Natacha Houlind Petersen - allround
    Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
    Berit Andersen – psykiatri
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Hani Abu-Khalil - allround
    Anne Westh - allround
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Lisbet Møller Helweg
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether