Det næste område, hvor man kommer til at kunne forbedre sygdomsforløb og livskvalitet for MS-patienter bliver ved at forstå og håndtere multisygdom, mener professor Finn Sellebjerg fra Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC) på Rigshospitalet.

“Der er allerede blevet arbejdet med multisygdom i forbindelse med MS i Danmark, og det bliver et endnu større fokusområde i de kommende år, fordi vores patientpopulation bliver ældre og i højere grad får multisygdom,” siger Finn Sellebjerg.

En helt ny opgørelse af forekomsten af MS fra det Danske Scleroseregister viser, at der i dag er 17.747 mennesker med sclerose i Danmark, og over halvdelen af dem er over 55 år. Det betyder, at en stor del af patienterne på scleroseklinikkerne også vil have anden sygdom, som dels skal behandles og dels kan have betydning for patienternes scleroseforløb. 

Forekomsten er ukendt

Fokus på komorbiditet bliver vejen til personlig behandling inden for MS, sagde den amerikanske professor Ruth Ann Marrie fra University of Manitoba ved ACTRIMS-kongressen i februar. Ruth Ann Marrie præsenterede i sit oplæg resultater, der viser, at følgesygdom påvirker MS-patienters livskvalitet, og at komorbiditet i højere grad er underdiagnosticeret og underbehandlet hos MS-patienter med fysisk forværring end hos ellers raske MS-patienter. 

Hendes data stammer fra Nordamerika, og kan ikke oversættes direkte til danske forhold, men også her er der formentlig en vis underdiagnosticering, vurderer Finn Sellebjerg.

Dels er det sværere for patienterne at erkende, at de har et symptom, som måske kunne være noget andet, de bør få undersøgt, hvis de i forvejen er svækket af sclerosen og har svært ved at komme omkring. Og dels skal det erkendes i sundhedsvæsnet, hvis symptomerne ligger uden for rammerne af, hvad man ser ved sclerose. Begge dele udgør ifølge Sellebjerg en udfordring.

“Jeg har engang hørt udsagnet: Der er ikke noget, der lukker kritisk medicin-tænkning som en sclerosediagnose. Forstået på den måde, at man tidligere ville være tilbøjelig til at sige, at hvis der var et helbredsproblem, så var det nok på grund af sclerosen. Den går dog ikke i dag, for vi kan gøre meget mere ved mange livsstilssygdomme og ved sclerose, end man kunne tidligere, og derfor er det vigtigt for os at få dissekeret ud for den enkelte person, hvis man har helbredsproblemer, hvor stor en del, der kan tilskrives sclerose, og hvor stor en del, der kan tilskrives andre sygdomme,” siger Sellebjerg. 

Et aspekt, der også skal undersøges nærmere, er, at sygdommene kan indvirke på hinanden, og visse sygdomme kan måske påvirke og forværre selve sclerosesygdommen. 

Det er ikke noget, der er konkret viden om endnu, men ifølge Sellebjerg er det tænkeligt. Derfor skal der også forskes mere både i forekomsten af multisygdom og i samspillet mellem sygdommene hos MS-patienter. 

Finn Sellebjerg vurderer ligesom Ruth Ann Marrie, at man i fremtiden kommer til at tilpasse sclerosebehandlingen til den enkelte patients samlede sygdomsbillede. 

En pædagogisk indsats

Opmærksomhed på multisygdom var tænkt ind i den indsats, der som led i sclerosehelhedsplanen blev sat penge af til, for mennesker med progressiv sclerose. Indsatsen blev forsinket af coronaepidemien, men pengene er stadig afsat, og Sellebjerg forventer, at projektet vil være godt i gang i løbet af de kommende måneder. 

Blandt andet er planen at kortlægge forekomsten af multisygdom blandt patienterne og om sygdommene er korrekt behandlet. Samtidig skal der ses på andre modificerbare faktorer, som har betydning for patienternes helbred. Det kan handle om samtaler om helt banale faktorer som kost, rygning, alkohol og motion.

“Det giver sig selv, at det er sundt for alle at leve sundt, men det er ekstraordinært vigtigt, hvis man har en sygdom, hvor der er en risiko for, at man over årene vil have lidt mindre i reservebanken, end hvis man ikke havde haft sygdommen. Det gør, at man er nødt til at arbejde lidt hårdere med forebyggelse, og det er der en kæmpe pædagogisk opgave i. Der er mange mennesker, der elsker at leve sundt og træne, men der er også mange, der virkelig ikke synes, at det er særlig sjovt, og de skal jo motiveres,” siger Finn Sellebjerg. 

Forskning fra blandt andet Aarhus Universitetshospital har vist, at det gør en væsentlig forskel for sclerosepatienter at holde sig i form, men Finn Sellebjerg oplever, at der er meget stor forskel på, hvor gode patienterne er til at passe på deres eget helbred.

“Samtidig med, at vi særligt i storbyerne ser grupper, der går meget op i sund livsstil og motion, så har vi aldrig haft så mange overvægtige i Danmark, som vi har i dag. Det er frygtelig opdelt, så opgaven er i virkeligheden at få hjulpet de mennesker, der har svært ved at gøre det, de skal,” siger Sellebjerg. 

Hvordan den pædagogiske indsats skal gøres, bliver ifølge ham blandt andet et spørgsmål om at forstå psykologien bag tingene, og om der måske er kognitive barrierer. 

“Det kan jo være, at grunden til, at nogle med sclerose har svært ved at svinge sig op til at leve sundt og dyrke motion, er, at der er kognitive barrierer for at gøre det. Det bliver bestemt ikke nemt, men det er noget af det, vi tager fat på nu. Vi er nået dertil, at vi forstår og kan behandle dele af sygdommen, og så er der hele det komplekse spørgsmål om aldring med sclerose, progression og multisygdom ved sclerose. Det bliver de næste ti års store indsats,” siger Finn Sellebjerg.