Østrogen-reguleret oxytocin kan være en faktor i forhold til cyklus relateret migræne og fungerer måske som en ’migrænebremse’ hos kvinder i den fødedygtige alder, lyder en ny teori, som nu skal undersøges i et studie.

Når østrogen- og oxytocin-niveauet falder i dagene op til menstruation, kan de to hormoner ikke længere bremse op for det smertefremkaldende signalstof CGRP, og så kommer migrænesmerterne som en storm hos mange kvinder mellem 15 og 50 år, fortæller professor Lars Edvinsson, der netop har fået offentliggjort en artikel i Nature om sin teori, som nu skal afprøves i forsøg.

Kvinder har to til tre gange så ofte migræne som mænd, og en fjerdel af kvindernes migræneanfald udløses i dagene op til deres menstruation. Cyklusudløst migræne er ifølge professor ved Lunds Universitet og professor i klinisk farmakologi ved Københavns Universitet og Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling på Rigshospitalet Lars Edvinsson den vigtigste enkeltårsag til kvinders migræneanfald. 

Han har arbejdet med migræne siden 1982 og er en verdens førende eksperter inden for cerebral cirkulation og migræne og har identificeret det genrelaterede calcitonin peptid, CGRP, som kan være af central betydning for migræne. Fundet har blandt andet ført til udvikling af flere nye lægemidler baseret på de såkaldte CGRP-antistoffer, erenumab, fremanezumab og galcanezumab, som inden for de to seneste år er blevet godkendt til forebyggende behandling af migræne.

Videnskaben har længe antaget, at en væsentlig grund til denne skæve fordeling imellem mænds og kvinders tilbøjelighed til at få migræne hænger sammen kvinders reproduktive cyklus – og at kønshormoner således spiller en rolle. Hvordan og hvorfor har hidtil været et ubesvaret spørgsmål, men Lars Edvinsson, som lige nu forsker i, hvorfor så forholdsvis mange flere kvinder har migræne, vil måske kunne finde nogle svar.

"Vi kommer til at se på uligheden mellem kønnene. Men overordnet set skal vi analysere disse ting på et molekylære niveau, for vores videnskabelige, molekylære forståelse af, hvad det handler om, er ikke på plads endnu. Vi skal i nye forsøg på mus finde de rette receptorer og have afdækket samspillet mellem receptorer og visse nervetråde, for der er en del, vi mangler at forstå, når vi undersøger årsagen til kvinders overhyppighed af migræne, når de er i den fødedygtige alder, ” forklarer Lars Edvinsson.

I en netop publiseret artikel i tidsskriftet Nature Reviews Neurologi har han sammen med sine kolleger påvist, at de neuroner, der indeholder trigeminus -CGRP, er udstyret med receptorer for østrogen og oxytocin, og derfor reguleres af cyklusbestemte dynamiske ændringer i niveauet af disse hormoner hos kvinder. Typisk falder begge hormoner lige før menstruation, hvilket kan være en udløser af et migræneanfald.

Gennem de seneste  to år har behandlinger af omkring en million patienter med enten erenumab eller fremanezumab og galcanezumab enten helt bremset eller i hvert fald mindsket migræneudbrud hos patienter med kronisk eller svær migræne- om end ikke hos alle.

Erenumab er er et humant monoklonalt antistof, der  hæmmer CGRP-receptoren og dermed medfører en hæmning af den CGRP-inducerede karudvidelse og således smertesignaler, og fremanezumab og galcanezumab er humaniserede monoklonale antistoffer, der selektivt binder til CGRP, hvorved CGRP forhindres i at binde til CGRP-receptoren, hvilket igen i sidste ende også fører til hæmning af smertesignaler. Medicinrådet anbefaler alle tre præparater, som dermed er mulige standardbehandlinger til patienter med kronisk migræne, der har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum.

Men især en gruppe af patienter med fortsatte lejlighedsvise migræneanfald trods injektion af antistofferne, som skulle blokere CGRP’s smertesignaler til hjernen, har fået Lars Edvinsson til at spidse øren:

”Nogle af mine kvindelige patienter, hvor antistofferne til CGRP ellers havde haft god effekt, udtrykte stor glæde og taknemmelighed over at være sluppet af med deres anfald – bortset fra at de altså desværre fortsat fik migræne de typiske en eller to dage før menses, hvor hormonerne østrogen og oxytocin er faldet til det laveste niveau i den hormonelle cyklus,” fortæller Lars Edvinsson, der i de nye dansk-svenske forsøg, som skal finde sted i Forskerparken i Glostrup, vil afdække dette hormonfalds betydning for migrænen og således afprøve sin hypotese om østrogen og oxytocin som en ’migrænebremse’, hvor østrogen regulerer balancen mellem pro-migræne faktorer som CGRP og anti- migrænefaktorer som oxytocin inden for trigeminusganglion.

”Vi skal også se på genetiske faktorer, som kan spille ind. Det her er et meget komplekst område, for det er jo – heldigvis - ikke alle kvinder i den fødedygtige alder, der får migræne, når de skal have menstruation,” forklarer han og fortsætter:

”Vores håb er, at vi kan få en så god videnskabelig forståelse af dette, sådan at det kan danne grundlag for nye behandlinger, som kan hjælpe de kvinder, der måned efter måned rammes af migræne i forbindelse med menstruationen”, siger Lars Edvinsson, der forestiller sig udvikling af nye potentielle mediciner, som eventuelt er designet til at hæmme det smertefremkaldende hormonfald op til menses.

"Udvikling af selektive østrogenagonister eller oxytocinagonister kan være en strategi til forbedring af behandlingen af hormonrelateret migræne hos kvinder,“ siger Edvinsson, der heller ikke afviser, at nye former for antistoffer mod CGRP måske også kan komme til at spille en rolle.

Lars Edvinson har sammen med tre kollegaer modtaget Lundbeck Fondens The brain Prize 2021 på 10 millioner kroner for deres skelsættende arbejde med behandling og årsager til migræne.