Neurologien kan få uhørt gennembrud i 2020'erne

- først med nyheder om medicin


Kenneth Jensen vil ikke blive overrasket, om vi står foran et paradigmeskifte i vores opfattelse af virussets effekt på kroppen og sygdommen. ”Den første rapport om coronavirussets mulige direkte angreb på endothelceller kom for et par uger siden. Og det fik os på afdelingen til at se hinanden dybt i øjnene, for det gav simpelthen mening," siger han.

Intensivlæger advarer nu: Måske er COVID-19 ikke kun en lungesygdom

Danske og udenlandske intensivlæger advarer nu mod den ensidige forståelse af COVID-19 som en lungesygdom, fordi de ikke mener, at det i tilstrækkeligt omfang forklarer, hvorfor så mange patienter får blodpropper i hjerne, hjerte, nyrer, lunger og arme og ben.

Selv om svære respiratoriske problemer er kernen i coronapatienternes synlige og livstruende symptomer, begynder COVID-19 at afsløre sig selv som andet end en alvorlig, viral lungebetændelse. Og her snart to måneder inde i pandemien begynder danske og udenlandske læger, især intensivlæger, således nu at rapportere om COVID-19 som en infektionssygdom, der opfører sig betydeligt mere aggressivt end normalt. En ny sygdom, som går ud over de vanlige erfaringer med, hvor voldsomt og hvor tit immunsystemer kan gå i overdrive i forsøget på at bekæmpe virusinfektioner – og som ikke mindst medfører mange flere blodpropper, end man plejer at se ved andre virusinfektioner.  

Mange skader på blodkar og blodpropper

En af de læger, som har mistet troen på, at COVID-19 er en almindelig respiratorisk sygdom og som sådan følger dennes kendte veje, er overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi, Næstved Sygehus, Kenneth Jensen:

”Vi ser rigtig mange kar-skader og både mikro- og makroembolier i et omfang, som adskiller sig fra, hvad vi normalt ser hos andre selv meget syge infektionspatienter. COVID-19 patienterne er så atypiske på det her område, at det giver mening at begynde at overveje, om COVID-19 måske i virkeligheden er ligeså meget en vaskulær sygdom som en respiratorisk sygdom. Eller om den måske ligefrem simpelthen er en vaskulær sygdom, hvor coronavirusset retter sit angreb direkte mod ACE2 receptorerne i karvæg og lungevæg, hvorefter det er ACE2 receptorerne, som åbner døren til hele det vaskulære system og derfra til kroppens øvrige organer.”

Også overlæge på Hillerød Hospitals intensive afdeling, Carsten Huus Jensen, advarer mod at blive ved at tro, at COVID-19 er en almindelig respiratorisk lungesygdom. Han tror, der er mere på spil:

”Det, man først troede ville ligne en alvorlig influenza og siden klassisk ARDS, har vist sig at være langt mere kompliceret, både i sygdomsbillede og behandling. Vi ser, at COVID-patienter i uventet stor stil danner blodpropper i både vener og arterier i lunger, arme og ben og formentlig også i nyrerne, så man har ændret retningslinjerne for forebyggende behandling og giver dobbelt dosis af blodfortyndende medicin til de patienter, der indlægges på intensiv. Det er et problem, vi ikke forstår den grundliggende årsag til« 

Det lægefaglige, Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, udgav i sidste halvdel af april nye retningslinjer, som anbefaler blodfortyndende medicin i forskellig grader – alt efter, hvor syg patienten er. Det skete efter, at amerikanske læger konstaterede, at blodpropper ofte optrådte som komplikation. Siden begyndte andre læger fra blandt andet Italien, Schweiz og USA at udsende forskning, som påviste inflammation i usædvanligt omfang i alle blodkar og organer.  

I Danmark er opmærksomheden lige nu især omkring øget forekomst af blodpropper i lunger og hjerte, mens mikroembolier i blodkar kan kræve mere kompliceret udredning som typisk ikke egner sig til intensiv terapi – og slet ikke for isolerede smittefarlige patienter. Og vanskelighederne hermed og den manglende viden herom kan godt bekymre Kenneth Jensen:

”Jeg kunne godt frygte, at vi måske overser subkliniske tilfælde, som så viser sig langt senere under sygdomsforløbet eller efter overstået COVID-19 sygdom i form af for eksempel ændret adfærd eller kredsløbsfunktion,” siger han. 

Torben Mogensen, tidligere anæstesilæge, hospitalsdirektør og nu formand for Lungeforeningen, efterlyser således også mere viden og afklaring:

”Debatten er lige nu hvor vidt, at corona også direkte angriber det vaskulære system, eller om de vaskulære sygdomme, som vi ser hos de COVID-19 syge patienter, er kroppens egen reaktion på den sygdom, som som virussets angreb på lungerne afstedkommer. Vi diskuterer altså, hvad der er æg, og hvad der er høne. Men som det ser ud lige nu, kan det også godt være begge dele, altså at coronavirus angriber både lunger og det vaskulære system, for vi har jo faktisk set i studier, at unge, som ikke havde de typiske lungesymptomer af deres COVID-19 sygdom, alligevel udviste alvorlige neurologiske symptomer.

Paradigmeskifte

Kenneth Jensen maner til forskning og omtanke i forhold til de nye studier, som peger på coronavirussets direkte angreb på karrenes endothelvæv som forklaring på patienternes mange blodpropper. Men alligevel vil han ikke blive overrasket, om vi står foran et paradigmeskifte i vores opfattelse af virussets effekt på kroppen og sygdommen.

”Den første rapport om coronavirussets mulige direkte angreb på endothelceller kom for et par uger siden. Og det fik os på afdelingen til at se hinanden dybt i øjnene, for det gav simpelthen mening efter at have set så mange COVID-19 patienter, som vi har, at anskue patienternes overrepræsentation af blodpropper ud fra denne teori. Fremfor at de alene var udtryk for en immunmedieret respons på grund af lungeinfektion," siger Kenneth Jensen, for hvem teorien også vil kunne forklare, hvorfor især mennesker med diabetes, højt blodtryk, fedme og visse hjerte-karsygdomme samt rygere og mænd, hvis ACE2 receptorerer har mindre modstand overfor virus, synes at være i særlig risiko for at dø af sygdommen.

”Altså at den især er farlig for mennesker, som i forvejen har en dysfunktion i deres endothelceller,” forklarer han og opfordrer til hurtigst mulig iværksættelse af forskningssamarbejde mellem intensivlæger, kardiologer og neurologer.

For Torben Mogensen kan mere forskning i selve sygdommen og afklaringen af teorien om virussens mulige direkte angreb på karrenes og organers endothelceller kun gå for langsomt:

” Det er meget vigtigt at få afgjort, om corona angriber det vaskulære system, for det har jo naturligvis afgørende betydning for behandlingen af disse patienter”, fastslår han.

Også Carsten Huus Jensen kræver mere viden:

”Vi har at gøre med en sygdom, der er alvorlig og dødelig, som viser sig i nogle organmanifestationer, vi slet ikke forstår,” siger Huus Jensen, der betragter det som af højeste prioritet at indsamle så meget viden som muligt, fordi sygdommen hele tiden udvikler sig i nye retninger.