Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

Professor: Det haster med en ny plan for demens

Sundhedsvæsenet er ikke gearet til fremtidens demensbyrde, mener en række organisationer og virksomheder, som er gået sammen om at kræve en ny og mere ambitiøs national handlingsplan end den nuværende nationale demenshandlingsplan 2025. 

I dag anslår Sundhedsministeriet, at omkring 89.000 danskere over 60 år lever med en demenssygdom - heraf ca. 50.000 med Alzheimers Demens. Antallet af mennesker med demens forventes at stige i takt med den demografiske udvikling og i 2040 ventes mellem 125-150.000 patienter at have en demensdiagnose, lyder danske og internationale vurderinger.

Udviklingen har fået organisationer som FOA, Pårørende i Danmark, Ældresagen og Alzheimerforeningen samt virksomhederne Roche og Biogen til at gå sammen om en advarsel og et krav om, at Danmark får en ny national handlingsplan for demens.

Ifølge direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen er en ny handlingsplan nødvendig, hvis vi skal kunne opspore demens tidligere, styrke demensudredningen, og i øvrigt være i stand til at håndtere fremtidens behov på demensområdet. 

”Det er ikke fordi, at vi ikke har set forbedringer de seneste år, for det har vi i form af for eksempel de demensvenlige sygehuse. Men der er også vigtige områder, hvor vi ser tilbagesgang. Vi har kæmpe udfordringer, som vi bliver nødt til at løfte for eksempel i forhold til udredning, hvor mange steder udreder alt for få patienter. Ligesom der alt for ofte kan gå op til et år efter diagnosen, inden behandling og hjælp iværksættes. Tidligere opsporing og en hurtigere indsats efter diagnosen er vigtig ikke kun for de pårørende, men også for effekt af behandling, og det vil blive endnu vigtigere med de lægemidler, som er på vej, og hvor det gælder, at jo før behandling starter, desto bedre effekt,” siger han. 

Nis Peter Nissen opfordrer samtidig til, at der kommer fokus på en højere kvalitet i de mere generelle behandlinger af mennesker med demens:

”Det er jo ikke kun demensen, der er et problem for disse mennesker. De er også ofte mere syge end andre og klarer sig dårligere igennem andre sygdomme. For eksempel dør de meget hyppigere af selv banale infektioner, end mennesker, der ikke har demens, gør. Men jeg kan godt være bekymret for, om regeringen egentlig overhovedet forstår disse vigtige områder inden for sundhedsvæsnet, for det virker som om, at de meget gerne vil gøre demens til en social begivenhed og ikke en sygdom i hjernen.”  

Nuværende plan er ikke nok

Den nye sammenslutning mener at både det regionale og det kommunale sundhedsvæsenet hurtigst muligt skal begynde at geare sig til et samfund, hvor flere lever med demens, hvis sundhedsvæsnet overhovedet skal kunne imødekomme de kommende års udfordringer.

Derfor har gruppen udarbejdet en række anbefalinger til, hvad en ny handlingsplan bør indeholde, som de netop har fremlagt ved en konference på Christiansborg den 11. oktober under overskriften ”Demens i Danmark: Er sundhedsvæsenet klar?”. Her fortalte en række eksperter og sundhedspolitikere, hvorfor de mener, at tiden er kommet til nye investeringer og prioriteringer på demensområdet.

Danmark har allerede har en demenshandlingsplan, som blev vedtaget i 2016, og som varer frem til 2025. Alligevel mener gruppen af organisationer og virksomheder, at der er behov for mere, og professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, der også talte på konferencen, hilser en ny plan og nye investeringer mere end velkommen:

”Nej, vores sundhedssystem er ikke gearet til at behandle denne store gruppe af mennesker med demens. Det er et stort pres mod sundhedsvæsnet. Og det gælder over en bred kam i hele sundhedsvæsnet, så vi er nødt til at komme i gang nu. Jeg tror ikke, at der er nogen i sundhedsvæsnet, der i virkeligheden tror på, at vi kan håndtere disse mange mennesker, hvis vi ikke opruster hurtigt. Og det haster, hvis sundhedsvæsnet overhovedet skal kunne håndtere udviklingen” siger han og uddyber:

”Det er hårdt arbejde at give god pleje og omsorg til mennesker med demens, og det gælder både for sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger, hvoraf mange skal videreuddannes. Vi skal sikre pladser rundt omkring i sundhedsvæsnet. Vi skal blive bedre til at opdage det tidligere. Vi skal have involveret de praktiserende læger endnu mere - velvidende at de har rigeligt at lave i forvejen. Så det er over en meget bred kam, vi skal sætte ind. Det kommer til at koste os, og der er ingen quick fixes, for demens er en frygtelig sygdom, der rammer hele familien i en grad, så man godt kan sige, at demens er en familiesygdom.”

Behov for national koordinering

Også professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, der i øvrigt mener, at Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 har budt på rigtig mange gode initiativer, ser  behov for en ny handlingsplan nu fire år før tid:

”Vi er kommet langt, men finansieringen er udløbet for de fleste initiativer. For eksempel er der behov for et stærkere fokus på forebyggelse, men spotlyset skal også rettes mod en væsentligt styrket sundhedsfaglig indsats i plejen af mennesker med demens. Det vil kunne forebygge en unødvendig forværring af mentale funktioner og tab af livskvalitet for mange. Der er også brug for at investere i forskningen, hvis vi skal finde nye og innovative ideer til, hvordan vi kan give fremtidens mennesker med demens den bedste behandling,” siger Gunhild Waldemar.

”Vi skal bringe Danmark endnu mere i front, når det gælder muligheder for og behandling af mennesker med demens, og sikre, at vi har kompetencerne og kapaciteten til at rumme det stigende antal mennesker med demens, og til at give dem og deres pårørende en god behandling.

"Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at nå målsætningerne for 2025 om, at Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv. Behandling og pleje skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på forebyggelse, tidlig indsats, nyeste viden og øget forskning. Pårørende skal inddrages aktivt og have mere støtte,” siger Gunhild Waldemar. Hun ser særligt tre behov, som bør prioriteres. Stærkere investeringer i national koordinering, styrkelse af kvaliteten og kapaciteten i den tidlige udredning samt en samlet plan for den psykosociale indsats for mennesker med demens og deres pårørende.

Konferencen på Christiansborg blev afrundet med en politisk debat mellem en række sundhedsordførere. Blandt de inviterede var Liselott Blixt (DF), som forud for dagen udtrykte forståelse for ønsket om en ny national handlingsplan. Hun ser dog alligevel et svært løseligt problem i forbindelse med en mere ambitiøs handlingsplan:

”Jeg kan ikke forestille mig, at der er mange her på Christiansborg, der ikke gerne vil være med til at forbedre forholdene for mennesker med demens og for de pårørende i form af blandt andet hurtigere og bedre udredning og hurtigere og bedre reaktioner på diagnosen. Men vi har et stort problem. Vi kan ikke få folk til arbejdet. Der står ikke megen respekt om dette arbejde mere. Vi har talt det ned og har i et vist omfang også fået en ny generation, som nødigt arbejder aften, nat og weekender, så der bliver færre og færre hænder. Det er et kæmpe, kæmpe problem,” siger Liselott Blixt.

Paraplyorganisation for nationale alzheimerforeninger verden over, Alzheimer Disease International, ADI, har netop udgivet en rapport med titlen Journey through the diagnosis of dementia på mere end 300 sider. I år er temaet udredning og diagnosticering af demens, og rapporten rummer blandt andet et katalog af anbefalinger målrettet sundhedspersonale, sundhedsvæsen og regeringer verden over.

En kort version af de 18 anbefalinger, udarbejdet af Kasper Jørgensen, Nationalt Center for Demens, lyder: 

  1. Indfør årligt check af hjernesundhed for personer over 50 understøttet af udviklingen indenfor biomarkører eventuelt suppleret med oplysning om reduktion af risiko for demens.
  2. Præcis landsdækkende registrering af diagnoser bør sikres.
  3. Der opfordres til opskalering af sundhedsvæsnets tilbud om diagnostisk udredning og behandling, så det matcher den forventede vækst i ældrebefolkningen.
  4. Der opfordres til opkvalificering af sundhedspersonale med henblik på at øge deres viden om demens samt bedre tid til demensudredning i almen praksis.
  5. Der opfordres til investering i sundhedsvæsnet med henblik på at øge kvaliteten og præcisionen af demensdiagnostik.
  6. Der opfordres til opkvalificering af sundhedspersonale med henblik på at gøre dem bedre rustet til at informere patienter om deres diagnose og det videre forløb efter diagnosen.
  7. Regeringer verden over bør anerkende, at alle har ret til en rettidig diagnose og stille den nødvendige udredningskapacitet til rådighed.
  8. Sundhedsvæsnet bør sikre, at kulturelt tilpassede og validerede kognitive vurderingsværktøjer er tilgængelige.
  9. Regeringer verden over opfordres til at gøre standardiserede, online, etisk forsvarlige kognitive vurderingsværktøjer tilgængelige for befolkningen.
  10. Der bør iværksættes nationale oplysningskampagner med henblik på at mindske fordomme og stigma knyttet til demens.
  11. Udredning for demens bør som udgangspunkt baseres på kognitiv testning suppleret med strukturel scanning og/eller analyse af rygmarvsvæsken samt eventuelt nye typer biomarkører.
  12. Der bør sikres bedre adgang til billeddiagnostik og ny behandlingsformer samt monitorering heraf.
  13. Personer med demens bør tilbydes langsigtet klinisk opfølgning som led i en holistisk postdiagnostisk støtteforanstaltning.
  14. Da ca. to tredjedele af alle patienter med Alzheimers sygdom er kvinder, bør forskning i målrettede, evidensbaserede, kønsspecifikke kognitive og kliniske vurderingsværktøjer samt biomarkører understøttes.
  15. Sundhedspersoner og offentligheden bør oplyses om, at analyse af rygmarvsvæsken udgør et værdifuldt, men ofte misforstået diagnostisk redskab.
  16. Sundhedspersoner bør sikres bedre kendskab til Alzheimerforeninger og andre patientforeninger på nationalt plan og disse foreningers centrale rolle i forhold til præ- og postdiagnostisk støtte.
  17. Der opfordres til forskning i, hvordan de innovative, ofte teknologibaserede løsninger – herunder telemedicin – der blev udviklet under COVID-19 pandemien, kan supplere kognitiv testning til gavn for patienter i yderområder og patienter med begrænset mobilitet.
  18. Regeringer verden over opfordres til at forberede sig på kommende pandemier med henblik på at sikre, at udredning og behandling ikke påvirkes i lige så høj grad som under COVID-19 pandemien.