Patienter, der deltager i forskning, bliver fulgt nøjere og klarer sig bedre, og samtidig er muligheden for at forske godt for rekrutteringen, fortæller forskningsansvarlig overlæge inden for neurologien i Gødstrup Morten Stilund. 

Som soldaten Ludvig Kahlen, der i en nylig filmatiseret roman med sine bare næver opdyrkede 1700-tallets jyske hede, er neurolog og ledende overlæge Morten Stilund idag i gang med sin egen stædige opdyrkning af samme område. 

I 2019 blev han ansat som forskningsansvarlig for den neurologiske forskning ved Regionshospitalet Gødstrup, og siden har han arbejdet på at etablere en lille, men støt voksende forskningsenhed, der skal være med til at løfte behandlingen af neurologiske patienter i det danske Midtvest. 

“Området er fuldstændig uopdyrket forskningsmæssigt, men det er sådan, at patienter, der deltager i et studie, har tættere og bedre kontakt til sundhedspersonalet. Sygdom og forværring bliver opdaget tidligere, og det går ganske enkelt patienterne bedre, og det er ikke rimeligt, at det ikke også foregår i Vestjylland. Udkantsdanmark er jo defineret ved, om der går offentlig transport dertil, og herude kører der ingen busser, så en epilepsidiagnose er et langt større handicap, hvis man bor her, end hvis man bor i Aarhus. Så der er en smule idealisme i, at vi også vil kunne være med herude,” siger Morten Stilund. 

Han er formet af at have tilbragt sine tidlige læge- og forskningsår ved Aarhus Universitetshospitals neurologiske afdeling, der blev frontløber inden for strokebehandling. På baggrund af afdelingens forskning var strokebehandling gået fra at være udsigtsløs til at gøre enorm forskel for patienterne, og den erfaring har været en del af drivkraften i etableringen af den neurologiske forskningsenhed i Gødstrup.  

“Fagligt er jeg vokset op med at se, hvordan et forskningsmiljø kan løfte en helt patientgruppe fra ingenting til et højt behandlingsniveau og markant bedre livskvalitet, og det har været inspirerende,” siger Morten Stilund, der var ph.d.-studerende ved neurologisk afdeling på AUH fra 2011 til 2014. 

Fokus på ressourcer

Helt naturligt for en forskningsenhed, der geografisk ligger i et yderområde, har Morten Stilund og hans kolleger fokus på nogle af de udfordringer, denne placering giver patienterne. Inden for den vaskulære forskning planlægger enheden blandt andet projekter om telemedicin og den præhospitale indsats. 

Et andet emne, der drøftes meget i Gødstrup, og som forskningsenheden interesserer sig for, er, om det er muligt at gennemgå MR-scanninger på en ny måde, for som de fleste andre steder, betyder manglen på radiografer og radiologer også her, at scannere står ubrugte hen, mens patienterne må vente på udredning. Region Midtjylland har aldrig oprettet sin egen radiografuddannelse, og det ser Morten Stilund som en del af problemet, men udover at arbejde for at få en fælles regional løsning på problemet, ser han også muligheder i forskningen.

“En del af løsningen, kan være at foretage studier, der undersøger, om det er sikkert, at neurologer er med til at beskrive scanningerne. Det skulle naturligvis være med en høj grad af sikkerhed, og det vil være vigtigt at få beskrevet, hvilke udfordringer, der er i det. Men for eksempel kunne man måske udvikle nogle algoritmer, så AI-assisterede beskrivelser kunne være en måde at effektivisere trombolyserne uden nødvendigvis at involvere en radiolog. Vi ser jo som neurologer hele tiden tromolysescanninger, og det er måske ikke altid nødvendigt at involvere en radiolog for at give trombolyse,” siger Morten Stilund. 

Forskning tiltrækker medarbejdere

I kilometer er der kortere til Harboøre, men en motorvejsforbindelse betyder, at Gødstrup er godt forbundet med den nærmeste universitetsby, og Morten Stilund ser ingen grund til, at rekruttering af nye medarbejdere skulle være sværere her end på andre hospitaler..

“Gødstrup ligger altså kun lidt mere end en time fra Aarhus, så jeg forstår ikke helt den der provinsforskrækkelse. Det er jo et vildt flot sygehus, der er meget logisk og overskueligt bygget op. Vi har gode klinikrum, så jeg er meget tilfreds,” siger han.

Forskningsenkeden skulle dog lige løbes i gang, for kassen var tom, da Morten Stilund blev forskningsansvarlig, og han var ene mand på posten. Det var et trægt udgangspunkt for at tiltrække forskningsmidler, men ved at involvere sig i nogle kommercielle studier lykkedes det at skaffe midler nok til at ansætte en projektsygeplejerske, og derfra har afdelingen udviklet sig. I dag omfatter enheden tre fuldtidsansatte ph.d.’er, og muligheden for at tilbyde forskning har styrket rekrutteringen til afdelingen generelt.  

“Der er helt sikkert også en rekrutteringsmæssigt strategisk tanke med at etablere en forskningsenhed. Vores strategi har længe været, at det er bedre at have en halv sygeplejerske i klinikken end ingen. Og det, at vi kan tilbyde forskning, har betydet, at vi aldrig har slået en stilling op uden at få ansøgere,” fortæller Morten Stilund.

Øget fokus på forskning smitter

For at tiltrække arbejdskraft udefra, satte afdelingsledelsen tidligt som mål, at man helst ville ansætte personale med en sygeplejefaglig kandidatgrad eller en ph.d.

“Før havde vi ingen af delene i afdelingen, så det forhindrede, at vi kannibaliserede på vores egen bemanding, og samtidig fik vi folk ind, der vidste, hvad det vil sige at forske, og som havde skrevet noget og havde en forskningsmæssig baggrund,” fortæller han. 

Det øgede fokus på forskning er smittet af i personalegruppen, så flere projektsygeplejersker nu er i gang med at tage en kandidatuddannelse. Det betyder, at der også foregår sygeplejefaglig forskning, herunder forsøg med patientskoler, der skal være med til at løfte opfølgningen på stroke. 

“Der er stor forskel på, hvordan patienter følges op efter stroke, og det skal vi have gjort noget ved. Det handler meget om at effektivisere tingene og gøre det bedre med færre hænder. Tilbuddet om opfølgning og muligheden for at møde sundhedsfagligt personale med højt specialiseret viden skal forbedres, men måske i et forum, hvor vi kan svare på mange personers spørgsmål ad gangen frem for en patient ad gangen,” siger Morten Stillund. 

Han forventer, at afdelingen og antallet af forskningsprojekter fortsætter med at vokse i 2024. foreløbig er planen at ansætte yderligere to ph.d.-studerende, der skal være med til at understøtte den vaskulære forskning i afdelingen.