Medicinrådet afviser at anbefale lægemidlet tofersen til patienter med en sjælden undertype af den dødelige sygdom ALS. Effekten er usikker, bivirkningerne alvorlige og prisen meget høj, lyder det i en ny vurdering.

Beslutningen rammer en meget lille gruppe patienter med en særlig undertype af sygdommen ALS – en mutation i SOD1-genet – som udgør blot omkring to procent af alle ALS-tilfælde.

Medicinrådet er ikke overbevist om, at behandlingen virker. Tværtimod fremhæves både manglende effekt, alvorlige bivirkninger og høje omkostninger som årsager til afslaget.

"Det kliniske studie kunne ikke påvise en effekt på patienternes funktionsniveau," lyder det i anbefalingen, som tilføjer, at der er "meget stor usikkerhed om effekten af tofersen".

ALS er en alvorlig og fremadskridende nervesygdom, hvor kroppens bevægemuskler gradvist lammes. Sygdommen ødelægger de nerveceller i hjerne og rygmarv, som normalt sender besked til musklerne. I begyndelsen kan det give træthed, svaghed i arme eller ben eller problemer med at tale og synke. Med tiden mister patienterne evnen til at gå, bruge hænderne, tale, synke og trække vejret. De fleste lever kun to til fem år efter, at symptomerne begynder.

Kort opfølgning og ingen målbar effekt

Tofersen gives som indsprøjtning i rygmarvsvæsken hver fjerde uge. Behandlingen er udviklet til at mindske produktionen af et skadeligt protein, som netop SOD1-mutationer medfører.

Men det kliniske forsøg kunne ikke dokumentere en klar effekt. Medicinrådet konkluderer: "Det kliniske studie ikke kunne påvise en effekt på patienternes funktionsniveau målt ved ’ALS Functional Rating Scale-Revised’ (ALSFRS-R). Usikkerheden om effekten skyldes for kort opfølgningstid i studiet."

Desuden fastslås det, at "behandlingen kan ikke stoppe progressionen af sygdommen for en gennemsnitlig patient."

Bivirkninger og meget få danske patienter

Tofersen har alvorlige bivirkninger, som blandt andet skyldes selve indsprøjtningen i rygmarvsvæsken. Ifølge Medicinrådet er "behandlingen forbundet med hyppige bivirkninger, hvoraf nogle er alvorlige. Bivirkningerne relaterer sig både til lægemidlet men også til administrationsformen."

I Danmark findes kun ganske få patienter med SOD1-ALS. Det præcise antal er anonymiseret i Medicinrådets bilag.

Der er stor variation i, hvordan sygdommen udvikler sig fra patient til patient. Medicinrådet bemærker: "Langsomt progredierende mutationer anses som værende de mest hyppige i andre nordiske lande."

Selvom tofersen ikke forbedrede funktionsevnen i forsøget, sås der en tydelig reduktion i biomarkøren NfL – et stof, der stiger i kroppen, når nerveceller går til grunde. Det kunne tyde på, at sygdommen bremses, men det er ikke nok til at konkludere, at behandlingen virker, mener Medicinrådet.

"Der er stadig behov for mere evidens for fuldt ud at understøtte, at ændringer i NfL-niveauer pålideligt kan forudsige kliniske fordele ved eksperimentelle behandlinger," skriver rådet.

Meget høje omkostninger

Tofersen er også meget dyr. Listeprisen er 150.000 kroner pr. dosis, og behandlingen gives én gang om måneden hele livet. Det svarer til omkring to millioner kroner om året pr. patient. Når man lægger alle udgifter sammen – til medicin, indsprøjtninger og hospitalskontroller – kan de samlede ekstraudgifter ved at bruge tofersen i stedet for den nuværende behandling blive mellem 3,8 og 8,3 millioner kroner pr. patient.

Den nuværende behandling består af lægemidlet riluzol, som kan forlænge livet med få måneder, samt lindrende behandling med fysioterapi, ergoterapi, taleterapi og støtte i takt med sygdommens udvikling.

Medicinrådet skriver: "Omkostningerne ved behandling er meget høje, især prisen på tofersen, men der er også betydelige omkostninger forbundet med administrationsformen. Medicinrådet vurderer, at effekten af behandlingen ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, og at omkostningerne er uacceptabelt høje."

Det europæiske lægemiddelagentur EMA har godkendt tofersen under den særlige ordning "exceptional circumstances". Det betyder, at lægemidlet er godkendt, selvom der ikke foreligger så meget dokumentation, som man normalt kræver. Ordningen bruges kun ved meget sjældne sygdomme, hvor det ikke er muligt at lave store studier.

Vurderingen af tofersens effekt, bivirkninger og omkostningseffektivitet er foretaget i det fælles nordiske samarbejde Joint Nordic HTA-bodies (JNHB).Vurderingen af tofersens effekt, bivirkninger og omkostningseffektivitet er foretaget i det fælles nordiske samarbejde Joint Nordic HTA-bodies (JNHB).

Tofersen markedsføres med handelsnavnet Qalsody.