Skip to main content
 

- først med nyheder om medicin

Medicinrådet siger nej til ny behandling mod sjælden form af ALS: For dyr og for usikker

Medicinrådet afviser at anbefale lægemidlet tofersen til patienter med en sjælden undertype af den dødelige sygdom ALS. Effekten er usikker, bivirkningerne alvorlige og prisen meget høj, lyder det i en ny vurdering.

Beslutningen rammer en meget lille gruppe patienter med en særlig undertype af sygdommen ALS – en mutation i SOD1-genet – som udgør blot omkring to procent af alle ALS-tilfælde.

Medicinrådet er ikke overbevist om, at behandlingen virker. Tværtimod fremhæves både manglende effekt, alvorlige bivirkninger og høje omkostninger som årsager til afslaget.

"Det kliniske studie kunne ikke påvise en effekt på patienternes funktionsniveau," lyder det i anbefalingen, som tilføjer, at der er "meget stor usikkerhed om effekten af tofersen".

ALS er en alvorlig og fremadskridende nervesygdom, hvor kroppens bevægemuskler gradvist lammes. Sygdommen ødelægger de nerveceller i hjerne og rygmarv, som normalt sender besked til musklerne. I begyndelsen kan det give træthed, svaghed i arme eller ben eller problemer med at tale og synke. Med tiden mister patienterne evnen til at gå, bruge hænderne, tale, synke og trække vejret. De fleste lever kun to til fem år efter, at symptomerne begynder.

Kort opfølgning og ingen målbar effekt

Tofersen gives som indsprøjtning i rygmarvsvæsken hver fjerde uge. Behandlingen er udviklet til at mindske produktionen af et skadeligt protein, som netop SOD1-mutationer medfører.

Men det kliniske forsøg kunne ikke dokumentere en klar effekt. Medicinrådet konkluderer: "Det kliniske studie ikke kunne påvise en effekt på patienternes funktionsniveau målt ved ’ALS Functional Rating Scale-Revised’ (ALSFRS-R). Usikkerheden om effekten skyldes for kort opfølgningstid i studiet."

Desuden fastslås det, at "behandlingen kan ikke stoppe progressionen af sygdommen for en gennemsnitlig patient."

Bivirkninger og meget få danske patienter

Tofersen har alvorlige bivirkninger, som blandt andet skyldes selve indsprøjtningen i rygmarvsvæsken. Ifølge Medicinrådet er "behandlingen forbundet med hyppige bivirkninger, hvoraf nogle er alvorlige. Bivirkningerne relaterer sig både til lægemidlet men også til administrationsformen."

I Danmark findes kun ganske få patienter med SOD1-ALS. Det præcise antal er anonymiseret i Medicinrådets bilag.

Der er stor variation i, hvordan sygdommen udvikler sig fra patient til patient. Medicinrådet bemærker: "Langsomt progredierende mutationer anses som værende de mest hyppige i andre nordiske lande."

Selvom tofersen ikke forbedrede funktionsevnen i forsøget, sås der en tydelig reduktion i biomarkøren NfL – et stof, der stiger i kroppen, når nerveceller går til grunde. Det kunne tyde på, at sygdommen bremses, men det er ikke nok til at konkludere, at behandlingen virker, mener Medicinrådet.

"Der er stadig behov for mere evidens for fuldt ud at understøtte, at ændringer i NfL-niveauer pålideligt kan forudsige kliniske fordele ved eksperimentelle behandlinger," skriver rådet.

Meget høje omkostninger

Tofersen er også meget dyr. Listeprisen er 150.000 kroner pr. dosis, og behandlingen gives én gang om måneden hele livet. Det svarer til omkring to millioner kroner om året pr. patient. Når man lægger alle udgifter sammen – til medicin, indsprøjtninger og hospitalskontroller – kan de samlede ekstraudgifter ved at bruge tofersen i stedet for den nuværende behandling blive mellem 3,8 og 8,3 millioner kroner pr. patient.

Den nuværende behandling består af lægemidlet riluzol, som kan forlænge livet med få måneder, samt lindrende behandling med fysioterapi, ergoterapi, taleterapi og støtte i takt med sygdommens udvikling.

Medicinrådet skriver: "Omkostningerne ved behandling er meget høje, især prisen på tofersen, men der er også betydelige omkostninger forbundet med administrationsformen. Medicinrådet vurderer, at effekten af behandlingen ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, og at omkostningerne er uacceptabelt høje."

Det europæiske lægemiddelagentur EMA har godkendt tofersen under den særlige ordning "exceptional circumstances". Det betyder, at lægemidlet er godkendt, selvom der ikke foreligger så meget dokumentation, som man normalt kræver. Ordningen bruges kun ved meget sjældne sygdomme, hvor det ikke er muligt at lave store studier.

Vurderingen af tofersens effekt, bivirkninger og omkostningseffektivitet er foretaget i det fælles nordiske samarbejde Joint Nordic HTA-bodies (JNHB).Vurderingen af tofersens effekt, bivirkninger og omkostningseffektivitet er foretaget i det fælles nordiske samarbejde Joint Nordic HTA-bodies (JNHB).

Tofersen markedsføres med handelsnavnet Qalsody.

Sundhedskultur

For formand for Region Syddanmarks Udvalg for det nære sundhedsvæsen, Pernelle Jensen (V), er den politiske hverdag langt fra så dramatisk som i Netflix-serien ’The Diplomat’, hvor en ambassadør skal håndtere en international krise. Alligevel genkender hun i serien arbejdet med at indgå kompromiser i regionen og i Fredericia Kommune.

KULTUR-KASSEN: Danske skakspilleres centrale podcast er blevet uundværlig lytning for journalist Henrik Reinberg Simonsen. Han ønsker sig dog, at journalisten bag formatet tog en pause fra emner som klubskak og rekruttering og i stedet dykkede mere ned i spillets unikke magi og fascination.

DESIGN: Dyr, blomster og andre farverige illustrationer springer ud af væggene i børne- og ungeafdelingen i Steno Diabetes Center Odenses nye bygning. Skiltemaler Johannes Koch og designer Kerstin Bro Egelund har i mange år samarbejdet om at give liv til hvide vægge på sygehuse i regionen - og nu er turen kommet til de unge diabetespatienter.

KULTUR-TEMPERATUR: Demokratisk deroute og unges mistrivsel er blandt temaerne, når Danske Regioners direktør finder tid til at læse en bog. Den afgående topchef har tidligere bestredet centrale poster i statsadministrationen og erklærer sig overrasket over de åbenlyse angreb på retsstaten og de demokratiske institutioner, vi er vidne til i denne tid.

BØGER: Søren Lynge lover en mental revolution med sin såkaldte “fjerdegenerations psykologi”. Men bag de store ord gemmer sig en selvfortælling, markedsføring af en app og vidtrækkende sundhedspåstande uden tilstrækkelig dokumentation. Ambitionen er himmelhøj, men bogen leverer langt mindre, end den lover.

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround

    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether