Det tegner til, at det kommende ti-år skal drives af neurologien - og det vil komme til gavn for nogle af de mest stigmatiserede patientgrupper, vi har herhjemme. Mulighederne er der, men forudsætningen er, at det danske sundhedsvæsen kan magte det - og at Danmark er klar til at betale.
En ting er sikkert, når det gælder nye lægemidler. Mere end nogensinde kaster lægemidlerne speciallæger i armene på andre speciallæger, ofte med helt andre kulturer og altid med helt andre indsigter.