Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

- først med nyheder om medicin

Riget i front for europæiske guidelines for koma og bevidsthedstab

Daniel Kondziella

Diagnostiske metoder og videnskabelige standarder for patienter i koma eller med længerevarende bevidsthedstab kan være helt forskellige i de europæiske lande. Mangel på guidelines rummer store etiske og konkrete problemer, fastslår overlæge og klinisk forskningsleder på Rigshospitalet, Daniel Kondziella, der har ledet en stor europæisk indsats for nye fælles og bedre guidelines.

De nye guidelines, European Academy of Neurology guideline on the diagnosis of coma and other disorders of consciousness, der netop er offentliggjort af EAN, hviler på 10 europæiske landes udvalgte eksperters bedste bud på evidensbåret optimal udredning og diagnosticering af de bevidstløse patienter, blev mødt med ros og opbakning på dette års virtuelle neurologiske kongres, EAN i Paris i slutningen af maj måned.

Den positive modtagelse fandt sted efter, at EAN selv for fire år siden tog initiativ til et forslag om udarbejdelse af fælles europæiske guidelines. Ligesom det også var EAN’s Panel on Coma and Disorders of Consciousness, der overdrog ledelsen af projektet til Daniel Kondziella i 2017. De nye guidelines blev fremlagt på EAN i Norge i 2019 og er nu netop blevet publicerede af EAN, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/ene.14151 op til organisationens nyligt overståede møde, hvorefter artiklen nu er frit tilgængelig for alle. 

”EAN gjorde meget ud af præsentationen i år, og at få guidelines på det her område er også meget vigtigt. For eksempel risikerer omkring 40 procent af de ikke-kommunikerende patienter, som er ramt af langvarig alvorlig hjerneskade, at blive fejlagtigt diagnosticerede som værende i vegetativ tilstand, fordi behandlerne overser tegn til (delvis bevaret) bevidsthedsfunktion. Så det er rigtigt, rigtigt mange, der får en fejlbehæftet diagnose og får underkendt deres potentiale. Og det har jo store etiske og helt konkrete konsekvenser i forhold til for eksempel prognose, behandling og beslutninger omkring afslutning af livet,” forklarer Daniel Kondziella. 

Og korrekt diagnosticering, prognose og detektering af bevidsthed for ikke-reagerende patienter med erhvervede hjerneskader eller akut eller forlænget bevidstløshed ved hjælp af kliniske undersøgelser er da også ifølge Daniel Kondziella forbundet med en række udfordringer, hvorfor behovet for guidelines er tydeligt. Blandt andet fordi patienterne ved kliniske undersøgelser skal være vågne, de skal kunne mobilisere motoriske funktioner, og det hele skal være let måleligt lige præcist på undersøgelsestidspunktet. Derudover kan bevidstheden vokse og aftage, både på kort sigt fra sekunder til timer og på længere sigt indenfor dage. Uanset daglige udsving forbedres bevidstheden ofte over måneder og nogle gange endda år efter hjerneskaden:

 ”Det klassiske locked in syndrom, hvor delvist bevarede øjenbevægelser muliggør kommunikation hos kognitivt intakte, men lammede patienter, er velkendt af neurologer. Alligevel er det langt mindre anerkendt, at andre patienter muligvis ikke er i stand til at interagere med omverdenen på grund af komplet motorisk lammelse eller sprogsvækkelse på trods af, at de er bevidste eller i det mindste delvis bevidste på visse tidspunkter. Men studier har vist, at selv om patienter med alvorlig hjerneskade muligvis ikke afslører nogen tegn på bevidsthed ved sengen, er nogle af dem alligevel i stand til med vilje at modulere deres hjerneaktivitet på kommando - selv lejlighedsvise ja/nej-spørgsmål kan blive besvaret eller man kan se udførelse af mentale billedopgaver. Faktisk er ca. 15 procent af visse patientgrupper, der klinisk virker, som om de slet ikke er ved bevidstløshed, i stand til at følge kommandoer ved at ændre deres hjerneaktivitet under for eksempel et EEG - hvilket antyder, at de har skjulte kognitive evner,” fastslår Daniel Kondziella og uddyber:

”Der er en stor gruppe patienter, hvor man er nødt til at undersøge dem minimum fem gange for at opdage bevidsthed. Derfor kan det ske, selv om det ikke må ske, at man overser potentialer og kognitive evner hos ikke-reagerende patienter med hjerneskade. Håbet er derfor, at de nye guidelines kan være første skridt til at synliggøre, at disse patienter er meget forskellige, og at de måske har bevidsthed, selv om vi ikke tror det. Og så i øvrigt at slå bro mellem de højtspecialiserede centre og de forhold som er status quo hos alle de afdelinger, der endnu ikke har samme adgang til de mere højteknologiske undersøgelsesmetoder.”

Ifølge de nye guidelines kan patienterne blandt andet modtage en multimodal vurdering ved anvendelse af PET-og MR-scanninger samt EEG undersøgelser af blandt andet søvnmønstre sammen med standardiserede kliniske adfærdsskalaer kombineret med en mere robust evaluering af bevidsthed og kortikale funktioner fremfor en rutinemæssig klinisk bedside kontrol alene. Men en bedre diagnosticering af patienter i koma og i dyb bevidstløshed handler ifølge Kondziella ikke alene om adgang til højteknologi og de rette scanninger: 

”Der er vigtige low-cost og let implementerbare 'bedside' målinger, som kan have øjeblikkelig klinisk effekt. Blandt andet at undersøge for frivillig øjenbevægelser ved at holde et spejl op foran patientens ansigt, standard EEG undersøgelser og kontrol af søvnmønstre,” erklærer Daniel Kondziella, der ser de nye retningslinjer som starten på en bevægelse frem mod større kvalitet i behandling for bevidstløse patienter, og hvis eget hospital, Rigshospitalet, nu er gået i gang med at implementere de nye guidelines.

Dansk forskning: Demente har langt større risiko for at dø efter infektioner 

En simpel infektion som en øreinfektion eller en blærebetændelse kan få katastrofale følger for mennesker med demens både på kort og på langt sigt viser ny dansk undersøgelse.

MS-handicaps giver problemer med sex

Seksuel dysfunktion er udbredt blandt både mænd og kvinder med multipel sclerose, og særligt graden af handicap har betydning for problemet, viser en nye undersøgelser fra Østrig og Algeriet.

Dansk studie har ført til ændret behandling af MOH

Et hold forskere fra Dansk Hovedpine Center er blevet overraskede over deres egne forskningsresultater.

Hjernerystrelse forbindes med Parkinson, ADHD, angst og demens

Interessen for alvorlige følger af hovedtraumer er stærkt stigende blandt internationale forskere, og et nyt canadisk studie, der sætter hjernerystelse i forbindelse med en øget risiko for at udvikle ADHD, Parkinson, demens og angst, blev præsenteret den…

Overlæge: Vi bør diskutere tilbud til covid-19 patienter med senfølger

Hvis Danmark får et stort antal covid-19 syge, som efter sygdomsophør ikke kan komme af med deres fortsatte neurologiske symptomer, kan det få stor betydning for samfundsøkonomien og sundhedsvæsnet, uanset hvad symptomerne skyldes, fastslår overlæge Daniel…

Hovedtraumer øger risiko for selvmord med 81 procent

Personer, der får et hovedtraume, har dobbelt så høj risiko for at begå selvmord i forhold til resten af befolkningen. Deres risiko er forøget hele livet, men er størst i den første tid efter hovedtraumet og mere end tredoblet i de første seks måneder, viser…

Studie åbner for større differentiering af behandling af ungdomsepilepsier

Et nyt studie fandt ikke de markører, det søgte, men bidrager med viden om subsyndrom-respons, som giver grundlag for en mere differentieret behandling af ungdomsepilepsierne. Det fortæller professor Christoph Beier, OUH.

Kultur

    Redaktion

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Kommerciel direktør

    Benjamin Müller
    benjamin@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.sundhedskultur.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk
    www.diagnostisktidsskrift.dk
    www.neurologisktidsskrift.dk