Neurologien kan få uhørt gennembrud i 2020'erne

- først med nyheder om medicin



Neurologiske afdelinger belastes nu af den rammestyrede økonomi

Neurologien har vokseværk, og de budgetter, de neurologiske afdelinger fik, da de i begyndelsen af 2019 overgik fra aktivitetsstyret til rammestyret økonomi, vil snart være for små. Det mener ledende overlæge ved den neurologiske afdeling ved Sygehus Lillebælt Henrik Boye Jensen.  

Jesper Erdal, ledende overlæge ved Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, er enig: inden for få år skal de neurologiske afdelinger tilføres flere penge.  

Indtil 1. januar 2019 kom hver patient til afdelingen Hjerne- og Nervesygdomme ved Sygehus Lillebælt i Kolding med en pose penge i halen. Økonomien var aktivitetsstyret, og afdelingen kunne skrue op og ned for aktiviteten efter behov. Ved årsskiftet 2018-2019 overgik afdelingen, lige som alle andre hospitalsafdelinger i Danmark i øvrigt, til rammestyret økonomi, og afdelingen fik et fast budget baseret på aktiviteten i 2018.

Indtil videre har dette ikke medført større ændringer, men antallet af neurologiske patienter stiger, og da der samtidig kommer flere nye behandlinger til en del af de neurologiske sygdomme, får afdelingerne mere og mere at lave. I Kolding har ledende overlæge Henrik Boye Nielsen, som det første spæde tegn måttet opgive fire af de fem medicinstuderende, der ellers har løst en række basisopgaver i afdelingen.

”Vi har ikke råd til samme antal medicinstuderende længere, og det betyder, at vi mangler hænder. Foreløbig klarer vi os fint, men det er min opgave at sørge for, at økonomien holder, og min holdning er, at rammen kan blive lidt for snæver til de opgaver, vi skal løse fremover,” siger Henrik Boye Jensen.

Ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet har man endnu ikke mærket, at den nye økonomistyring giver nye problemer.

”Vores aktivitetsniveau har ikke ændret sig synderligt på et år. Vi havde travlt før, og det har vi stadig,” siger ledende overlæge Jesper Erdal.

Inden for få år forventer han dog, at problemstillingen, som så småt er ved at vise sig i Kolding, også indfinder sig i klinikken på Rigshospitalet.

”Vi arbejder med sygdomsområder, der er i vækst, men når økonomien ikke er aktivitetsstyret, så udløser den stigning i aktivitet ikke også automatisk en stigning i budget. Områder i vækst kommer til at lide i sådan en model, hvor andre områder måske vil få bedre økonomi, og det er klart, at der en opgave i at tilføre blandt andet neurologien nogle ekstra penge inden for de kommende år,” siger Jesper Erdal.

Neurologien vokser, dels fordi vi lever længere, og derfor får flere neurologiske sygdomme som demens, Parkinsons, apopleksi og hjernetumorer, som patienterne lever med i længere tid. Dels kommer der i disse år nye behandlingsmuligheder til en række af de neurologiske sygdomme, hvor man tidligere ikke kunne tilbyde behandling. Samtidig er der et stigende fokus på neurorehabilitering, og alt i alt betyder det flere patienter, og flere arbejdsopgaver i de neurologiske klinikker. Derfor kommer regionerne til at prioritere flere midler til området fremover, mener de to ledende overlæger.

”Rammestyring betyder ikke, at man ikke må flytte penge fra et område til et andet, og det er vigtigt at sige, at neurologien på sigt får behov for flere ressourcer. Det er en opgave for dem, der sidder over os, at finde ud af, hvor pengene skal komme fra ,” siger Jesper Erdal.

EAN-kongres i Paris erstattes af gratis virtuel kongres

EAN’s årlige kongres, som skulle være afholdt 23.-26. maj i Paris, bliver i stedet afviklet som et gratis on-line-tilbud. En række videnskabelige kongresser er i den seneste tid blevet aflyst på grund af coronapandemien, men EAN har besluttet at gennemføre…

Corona-virus kan sandsynligvis øge risikoen for apopleksi

Akutte infektioner - eksempelvis influenza - medfører en øget risiko for slagtilfælde. Det gælder sandsynligvis også for infektion med Corona-virus eller COVID-19, hvilket betyder, at patienter som tidligere har haft et slagtilfælde bør være særligt…

Hjerteanfald reducerer tætheden i hjernens grå substans

Hvis hjertet pumper for lidt blod ud i kroppen, forsynes hjernen normalt ikke med tilstrækkeligt ilt og det ser ud til at påvirkde den grå substans negativt.

Fagudvalg samler data til ny vurdering af Spinraza

Om en måneds tid vil Medicinrådet formentlig kunne vurdere, om de har data nok til en ny og fjerde vurdering af lægemidlet Spinraza (nusinersen) til behandling af spinal muskelatrofi (SMA), fortæller patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard…

3D-udstyr giver hurtigere diagnostik ved hjerneblødning og blodpropper i hjernen

Aalborg Universitetshospital har nu som det eneste hospital i Norden ved hjælp af nyt 3-D udstyr mulighed for at tilbyde patienter med hjerneblødning og blodpropper i hjernen en endnu hurtigere og mere nøjagtig diagnose.

Medicinrådet godkender nationale kriterier for forebyggende migrænebehandling

Medicinrådet har udarbejdet nationale kriterier for opstart med og seponering af de to de nye såkaldte CGRP-hæmmere til forebyggelse af migræne Ajovy og Aimovig. Dermed er rammerne sat for et års afprøvning af de to dyre behandlinger.

Neurologien kan få uhørt gennembrud i 2020'erne

Det tegner til, at det kommende ti-år skal drives af neurologien - og det vil komme til gavn for nogle af de mest stigmatiserede patientgrupper, vi har herhjemme. Mulighederne er der, men forudsætningen er, at det danske sundhedsvæsen kan magte det - og at…

Kultur

    Redaktion

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
      Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
      Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Grit Blok - dermatologi 
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Ebbe Fisher - generelt 
      Mads Moltsen - gastroenterologi
      Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
      Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Kommerciel direktør

    Benjamin Müller
    benjamin@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
      Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
      Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Grit Blok - dermatologi 
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Ebbe Fisher - generelt 
      Mads Moltsen - gastroenterologi
      Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
      Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.sundhedskultur.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk
    www.diagnostisktidsskrift.dk
    www.neurologisktidsskrift.dk