Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

- først med nyheder om medicin

Neurologiske sygdomme øger risikoen for selvmord

Mennesker med visse neurologiske sygdomme har en højere risiko for at begå selvmord.

Det viser forskning fra Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. Forskerne har baseret forskningen på data fra 7,3 millioner danskere i perioden 1980 – 2016 og undersøgt alle større neurologiske sygdomme og fundet, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrisiko, som er 75 procent højere end personer uden neurologiske sygdomme. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA og viser, at mennesker diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig fire til fem gange højere end baggrundsbefolkningen.

Sagt på en anden måde er det en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, der ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord.

Hovedtraumer, sclerose og epilepsi

Også mennesker, som har været udsat for hovedtraumer, eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.

"Der er flere årsager til den øgede selvmordsrate. Det kan være et sammenfald af flere forhold, som for eksempel en nydiagnosticeret kronisk lidelse, som man ikke forstår betydningen af – måske i kombination med en psykisk lidelse og muligvis også sociale eller familiære problemer," siger Elsebeth Stenager, professor i socialpsykiatri ved SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Demens

Ofte forbinder man selvmordsrisiko med psykiatriske diagnoser, men det nye studie viser, at også for patienter med neurologiske diagnoser, er der en øget risiko for selvmord.

"Den øgede risiko forekommer på forskellige tidspunkter under sygdomsforløbet. For eksempel har personer med demens en to til tre gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme," fortæller Egon Stenager, klinisk professor i neurologi ved SDU.

Han og forskerkollegerne ved endnu ikke hvorfor, der er denne varians i selvmordsrisikoen under et sygdomsforløb, men det ser ud som om det har betydning hvor sygdommen sidder, hvor udbredt den er, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Det kræver yderligere analyser at finde frem til, hvordan man kan reducere selvmordsrisikoen for de forskellige patientgrupper. 
 

Fakta om undersøgelsen

Forskerne har sammenkørt oplysninger om hospitalskontakter for personer med neurologiske sygdomme med tal for selvmord blandt alle andre danskere.
Neurologiske sygdomme, som er undersøgt:
• Hovedtraumer
• Blodprop eller blødning i hjernen (Apopleksi)
• Epilepsi
• Polyneuropati
• Myasthenia gravis
• Parkinson
• Multiple Sklerose (MS)
• Virusinfektioner i det centrale nervesystem
• Hjernehindebetændelse (meningitis)
• Hjernebetændelse (encephalitis)
• Amytrofisk lateral sklerose (ALS)
• Huntingtons sygdom
• Demens
• Intellektuelle funktionsnedsættelser 

Søvnforstyrrelser efter apopleksi øger risiko for nye hjertekar-problemer

EAN: Søvnforstyrrelser eller søvnsygdomme efter apopleksi medfører en øget risiko for efterfølgende kardio- og cerebro-vaskulære hændelser. Det gælder særligt de første to år efter patientens slagtilfælde.

Tidlig indsats kan måske bremse Alzheimers sygdom

En målrettet tidlig behandling af inflammation i hjernen kan måske bremse op for udvikling af Alzheimers sygdom. 

Satralizumab er effektivt og sikkert for unge med NMOSD

EAN: Samlede resultater fra to fase III-open-label forlængelsesstudier viser, at satralizumab er godt tolereret som enten monoterapi eller i kombination med baseline immunundertrykkende terapi hos både unge og voksne med lidelsen neuromyelitis optica spectrum…

OCT kan spore asymptomatisk ON hos tidlige CIS-patienter

EAN: Asymptomatisk ON-læsioner er lige så almindelige som symptomatiske hos patienter i de tidligste stadier af CIS, viser en undersøgelse fra Frankrig, hvor forskerne også har fundet en måde at identificere de asymptomatiske læsioner. 

Dårlig økonomisk status øger risiko for kardiovaskulære hændelser

EAN: Dårlig økonomi er forbundet med kardiovaskulære hændelser – og manglende sociale relationer med generel øget dødelighed.

Spinraza stabiliserer SMA-udviklingen hos børn og unge

EAN: Behandling med Spinraza forbedrer eller stabiliserer også motoriske funktioner hos børn og unge med SMA.

EDSS og EQ-5D-3L giver brugbare data for livskvalitet ved NMOSD

EAN: Graden af synsforværring ved NMOSD hænger tydeligt sammen med patienternes livskvalitet, viser en ny kombineret analyse af livskvalitet og fysisk forværring hos NMOSD-patienter. 

Kultur

    Redaktion

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Kommerciel direktør

    Benjamin Müller
    benjamin@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.sundhedskultur.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk
    www.diagnostisktidsskrift.dk
    www.neurologisktidsskrift.dk