Neurologien kan få uhørt gennembrud i 2020'erne

- først med nyheder om medicin

Neurologiske sygdomme øger risikoen for selvmord

Mennesker med visse neurologiske sygdomme har en højere risiko for at begå selvmord.

Det viser forskning fra Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. Forskerne har baseret forskningen på data fra 7,3 millioner danskere i perioden 1980 – 2016 og undersøgt alle større neurologiske sygdomme og fundet, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrisiko, som er 75 procent højere end personer uden neurologiske sygdomme. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA og viser, at mennesker diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig fire til fem gange højere end baggrundsbefolkningen.

Sagt på en anden måde er det en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, der ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord.

Hovedtraumer, sclerose og epilepsi

Også mennesker, som har været udsat for hovedtraumer, eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.

"Der er flere årsager til den øgede selvmordsrate. Det kan være et sammenfald af flere forhold, som for eksempel en nydiagnosticeret kronisk lidelse, som man ikke forstår betydningen af – måske i kombination med en psykisk lidelse og muligvis også sociale eller familiære problemer," siger Elsebeth Stenager, professor i socialpsykiatri ved SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Demens

Ofte forbinder man selvmordsrisiko med psykiatriske diagnoser, men det nye studie viser, at også for patienter med neurologiske diagnoser, er der en øget risiko for selvmord.

"Den øgede risiko forekommer på forskellige tidspunkter under sygdomsforløbet. For eksempel har personer med demens en to til tre gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme," fortæller Egon Stenager, klinisk professor i neurologi ved SDU.

Han og forskerkollegerne ved endnu ikke hvorfor, der er denne varians i selvmordsrisikoen under et sygdomsforløb, men det ser ud som om det har betydning hvor sygdommen sidder, hvor udbredt den er, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Det kræver yderligere analyser at finde frem til, hvordan man kan reducere selvmordsrisikoen for de forskellige patientgrupper. 
 

Fakta om undersøgelsen

Forskerne har sammenkørt oplysninger om hospitalskontakter for personer med neurologiske sygdomme med tal for selvmord blandt alle andre danskere.
Neurologiske sygdomme, som er undersøgt:
• Hovedtraumer
• Blodprop eller blødning i hjernen (Apopleksi)
• Epilepsi
• Polyneuropati
• Myasthenia gravis
• Parkinson
• Multiple Sklerose (MS)
• Virusinfektioner i det centrale nervesystem
• Hjernehindebetændelse (meningitis)
• Hjernebetændelse (encephalitis)
• Amytrofisk lateral sklerose (ALS)
• Huntingtons sygdom
• Demens
• Intellektuelle funktionsnedsættelser 

Sygehus sender både gartneren og ledelsen på demenskursus

Svendborg Sygehus har erklæret sig for Demensvenligt Sygehus som konsekvens af, at op til otte ud af ti akut syge patienter med demens får delir på grund af sygdommen og ikke mindst på grund af angst, forvirring og manglende forståelse for arbejdsgangene på…

Behandling af søvnapnø kan spare store komorbiditets-udgifter

Behandles man ikke for søvnapnø, medfører det markant højere omkostninger til komorbide lidelser som hjertekarsygdomme, slagtilfælde, diabetes og depression.

Metaanalyse: Vægttab mindsker migræneangreb hos meget overvægtige

Vægttab forbedrer migrænehovedpine hos patienter, der er rubriceret som værende fede ifølge måling af BMI. Forbedringerne sker uafhængigt af, om vægttabet sker ved hjælp af bariatrisk kirurgi eller vægttab opnået ved andre former for adfærdsmæssig…

Ny teknologi kan skelne mellem Parkinsons og MSA

Ved at studere fejlfoldede alpha-synuclein-proteiners forgiftning af sunde nerveceller med en teknik kaldet Protein Misfolding Cyclic Amplification (PMCA) har forskere fundet en måde tidligt at skelne mellem Parkinsons og multiple systematrofi (MSA).

Patienter med Lambert-Eaton syndrom har normal livslængde

Patienter med den sjældne muskelsvindssygdom myastent syndrom, også kaldet Lambert-Eaton syndrom, har ikke en kortere levetid end baggrundsbefolkningen.

Negative Alzheimers-resultater med ny medicin

Håbet om at finde en effektiv behandling mod Alzheimers har lidt endnu et knæk efter at et internationalt studie med de to midler, gantenerumab fra Roche og Solanezumab fra Lilly, er endt med negative resultater.

PAR1-hæmmer kan måske genstarte myelinproduktion

At slukke for en molekylær kontakt, der ved nogle sygdomme er blevet tændt, kan være vejen til at reparere neurologiske skader ved forstyrrelser som multiple sclerose (MS).

Kultur

    Redaktion

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
      Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
      Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Grit Blok - dermatologi 
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Ebbe Fisher - generelt 
      Mads Moltsen - gastrologi
      Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
      Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Kommerciel direktør

    Benjamin Müller
    benjamin@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
      Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
      Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Grit Blok - dermatologi 
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Ebbe Fisher - generelt 
      Mads Moltsen - gastrologi
      Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
      Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.sundhedskultur.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk
    www.diagnostisktidsskrift.dk
    www.neurologisktidsskrift.dk