Neurologien kan få uhørt gennembrud i 2020'erne

- først med nyheder om medicin

Neurologiske afdelinger ruster sig til coronaindsatsen

Neurologiske afdelinger landet over er i disse dage optaget af to ting: Telemedicin og efteruddannelse. Coronaepidemien har sat et længe ventet skub i brugen at telefon- og videokonferencer, som ellers har været opfattet som en lidt for stor teknologisk og sikkerhedsmæssig udfordring.

Derudover er der fuld gang i opkvalificering og omrokering af personalet, så man er klar til at bidrage, når den store pukkel af Covid-19-patienter kommer på hospitalerne i den kommende tid.

Indtil videre hersker fred i de neurologiske klinikker, men på Rigshospitalet, universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg og ved sygehus Lillebælt er personalet i fuld gang med at ruste sig fagligt til at varetage nye opgaver. Personale med intensiverfaring er på kursus for at børste deres færdigheder af, og ambulatoriepersonale læres op til at kunne træde ind i vagtplanen på afdelingernes sengeafsnit.

”Ikke alle kan lånes ud, for nogle læger enten så højt specialiserede, at de ikke kan undværes på Neurologisk afdeling, eller også har de en alder eller konstitution, der ikke gør dem egnede til at indgå i pandemiberedskabet. Derfor udtager jeg de yngre læger, som samtidig også er mere opdaterede på deres almen medicinske kompetencer, og jeg udpeger så vidt muligt kun frivillige, for det bliver hårdt at være der,” siger ledende overlæge ved Neurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital Claudia Hilt.

Også i Kolding forbereder man rokaden af personalet både internt og ud af afdelingen. Ledende overlæge ved Sygehus Lillebælts neurologiske afdeling Henrik Boye forventer at kunne afse halvdelen af sine læger – alt 12 – til coronaindsatsen, og for at det lader sig gøre, skal det meste af personalet trænes til nye opgaver.

”Vi er ikke direkte berørt af coronaepidemien endnu, men vi prøver at være lidt på forkant, så alle de læger, der kan komme til at arbejde i medicinsk afdeling om ikke så længe får et brush up på respiratoriske sygdomme. Så vi sender folk afsted på kursus i relativt stort antal i disse dage,” fortæller han.

På Rigshospitalet har ledende neurologiske overlæge Jesper Erdal meldt både læger, sygeplejersker og sekretærer ind til den centrale enhed, der styrer uddannelsen af det personale, der skal indgå i coronaindsatsen, og også han har travlt med at udvælge det personale, der har mest intensiv-erfaring fra tidligere. Og derudover forbereder man også at kunne passe patienter med mildere tilfælde af Covid-19 i sengeafdelingen på Neurologisk Klinik.

”Vi har foreløbig haft et par stykker, men regner med at få væsentligt flere patienter med Covid-19, og nogle af dem vil vi kunne samle i en isoleret afdeling på Neurologisk afdeling, så de ikke ligger spredt ude på afsnittene. Det bliver nok sådan, at de patienter, som primært har corona, kommer til at ligge i de centrale intensiv-afdelinger, men de patienter, som har en akut neurologisk sygdom og Covid-19, vil vi helst have tæt på os selv, for det er vores læger og sygeplejersker, der er erfarne i at observere og behandle dem, og det vil intensivpersonalet ikke nødvendigvis være,” siger ledende overlæge Jesper Erdal.

Coronapatienterne bliver isoleret i i Neurologisk Kliniks fjerneste sengeafsnit, og efterhånden som de dukker op.

”Vi har lavet en harmonikaløsning, hvor vi starter med et afsnit, som ligger isoleret for enden af klinikken, og så kan vi udvide ned ad gangen efter behov,” siger Jesper Erdal.

I de mere alvorlige coronatilfælde blandt neurologiske patienter, vil lægerne fra Neurologisk Klinik gå på tilsyn i intensivafdelingerne, når det er nødvendigt. Det er samtidig aftalt, at patienter fra den neurologiske afdeling så vidt muligt vil blive tilset af det personale, som er lånt ud fra Neurologisk Klinik.

”Det bliver nok sådan, at de patienter, som primært har corona, kommer til at ligge i de centrale intensiv-afdelinger, men de patienter, som har en akut neurologisk sygdom og Covid-19, vil vi helst have tæt på os selv, for det er vores læger og sygeplejersker, der er erfarne i at observere og behandle dem. Det vil intensivpersonalet ikke nødvendigvis være. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt vil vi naturligvis gå på tilsyn hos dem og samarbejde med dem, men de patienter, der har lette Covid-19-symptomer, dem vil vi have hos os selv,” siger Jesper Erdal.

I Aarhus underviser man også personalet til de interne funktioner, og her har neurologerne meget fokus på fortsat at kunne tage imod strokepatienter.

”Det er en meget vagttung funktion, og hvis vi får patienter, som er syge, skal vi stadig kunne varetage funktionen med strokepatienterne. Derfor koncentrerer vi os meget om, at det personale, der har kunnet den funktion engang, kommer på efteruddannelse, så vi har nogle at tage af, hvis der er nogle, som falder undervejs. Vi efteruddanner internt, for at være klar, hvis personale bliver sygt,” siger ledende overlæge Trine Tandrup.

Hun forventer, at der vil gå lidt tid, før hendes afdeling skal bidrage med læger til coronaafsnittene, for Neurologisk afdeling ligger ikke først for i den prioritering, der er foretaget på Aarhus Universitetshospital.

”Der bliver oprettet fire klynger på OUH i en trinvisorganisering, hvor vi ligger et stykke ude i periferien. Så det varer et stykke tid, før vi bliver aktiveret. Men den del skal vi også levere til, når det kommer dertil, og det har vi også planer for,” siger Trine Tandrup.

Samtidig gløder de neurologiske afdelingers telefoner. Alle steder kan neurologiske patienter stadig komme til, hvis de har akut behov, men ellers arbejder lægerne i Aalborg, Aarhus, Kolding og København på at afvikle så mange planlagte kontroller og patientsamtaler som muligt per telefon. Og patienterne tager godt imod tilbuddet, fortæller Trine Tandrup.

”Vi har patienter, der selv beder om at blive ringet til i stedet for at skulle møde op. Vi oplever, at de har stor forståelse for situationen,” siger hun.

Samtidig har den akutte krise givet et gennembrud for brugen af videokonsultationer. En teknologi, som længe har rørt på sig i kulissen, men som er blevet forbundet med usikkerhed, og som hospitalerne derfor også har tøvet med at indføre. I forrige uge besluttede Rigshospitalet imidlertid at give afdelingerne lov til at tage konsultationsformen i brug, og på Neurologisk Klinik, Rigshospitalet er man meget tilfreds med teknologien.

”Sundhedsplatformen har givet mulighed for, at vi kan gøre det, og vi så småt begyndt at tage det i brug, og jeg har fået tilbagemeldinger fra de læger, der er begyndt at bruge det, og det fungerer rigtig godt,” siger Jesper Erdal. Samme melding kommer fra Neurologisk afdeling i Aalborg, og både Claudia Hilt, og Jesper Erdal forventer, at videokonferencer også vil være en del af arbejdsgangen, når coronaepidemien er forbi.

”Jeg tror, at vi kommer til at se, at det fungerer rigtig godt, og at patienterne slipper for at transportere sig langt og møde tidligt. Der vil stadig være behov for, at nogle møder op og bliver tilset af en neurolog, men jeg er sikker på, at når alt det her er slut, så vil vi stadig lave flere telefon og videikonsultationer, end vi gjorde inden,” siger Jesper Erdal.

Danske COVID-19 syge bliver nu undersøgt for blodpropper i hjernen

Professor Grethe Andersen fra Aarhus Universitetshospital vil nu undersøge COVID-19 patienter for blodpropper og andre neurologiske følgevirkninger.

Baggrund for ny bog: Hjerneskadede får ingen hjælp til sexlivet

Hjerneskadede og deres partnere har som oftest store problemer med at genoprette seksualitet og nærhed, når de værste fysiske kriser er overstået.

Psoriasispatienter rammes oftere af Alzheimers

Patienter med psoriasis har en signifikant højere forekomst af ​​Alzheimers sygdom end personer uden hudsygdommen.

Intensivlæger advarer nu: Måske er COVID-19 ikke kun en lungesygdom

Danske og udenlandske intensivlæger advarer nu mod den ensidige forståelse af COVID-19 som en lungesygdom, fordi de ikke mener, at det i tilstrækkeligt omfang forklarer, hvorfor så mange patienter får blodpropper i hjerne, hjerte, nyrer, lunger og arme og ben.

Undersøger biomarkører for ALS i tidlige stadier

At finde biomarkører i blodet, der afspejler visse metaboliske ændringer hos mennesker med amyotrofisk lateral sklerose (ALS), kan være blandt de mest lovende fremgangsmåder til tidligere diagnosticering af patienterne.

Blodpropper sandsynlig følge af COVID-19

I USA rapporterer man om et antal patienter – også unge og raske – som udvikler blodpropper som følge af infektion med COVID-19. I Danmark har man ikke observeret samme tendens - men lægerne mener, at det er sandsynligt, at blodpropper kan være en følge af…

Neurologer: Telefon- og video-konsultationer giver mere flow og skaber nye muligheder

Både på Dansk Hovedpinecenter og hos de privatpraktiserende neurologer har man under coronakrisen benyttet sig af telefon- og video-konsultationer.

Kultur

    Redaktion

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Kommerciel direktør

    Benjamin Müller
    benjamin@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.sundhedskultur.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk
    www.diagnostisktidsskrift.dk
    www.neurologisktidsskrift.dk